Udgivet d.
11. juni 2018 - 08:32
Analyse
Jura
”Flere regler kan godt give mening, i et samfund der bliver mere komplekst. Men der er betydelige økonomiske omkostninger forbundet med overregulering. F.eks. peger et amerikansk studie på, at det amerikanske samfund kunne være 25 pct. rigere uden den regulering, der er kommet siden 1980. Så det er afgørende, at vi hele tiden vurderer konsekvensen af ny lovgivning,” siger specialkonsulent Jonas Herby fra CEPOS.
Flere analyser peger desuden på, at regulering rammer lavindkomstgrupperne hårdest, fordi reguleringen ofte fjerner det billigste alternativ fra markedet.
”Det gælder f.eks. statens forbud mod, at private busruter kan køre i konkurrence med offentlig transport, der gør den kollektive transport dyrere. Udenlandske studier peger på, at regulering primært øger priserne på de varer, lavindkomstgrupperne køber, og at adgangsbarrierer, som fx krav om autorisation, eller bestemte uddannelser øger uligheden i samfundet,” siger han.
”Desuden bruges regulering til at beskytte virksomheder og organisationers særinteresser ved f.eks. at gøre det muligt for virksomheder at hæve deres priser eller for faggrupper at øge deres lønindkomst. Begge dele på bekostning af forbrugerne,” mener Jonas Herby og fortsætter:
”Samtlige regeringer siden Poul Schlüter i 1982 har haft en dereguleringsdagsorden. Alligevel er reguleringsmængden steget støt. Jeg anbefaler derfor, at man indfører et reguleringsstop – inspireret af skattestoppet – så man sætter et loft for den samlede gældende lovgivning i Danmark. Man bør desuden nedsætte en kommission, som skal kigge på de samfundsøkonomiske konsekvenser af regulering i Danmark.”
Den danske lovgivning bestod i 2017 af 22,7 mio. ord. Det er tre gange så meget som i 1989, hvor den var på 7,6 mio. ord. I gennemsnit har lovgivningen haft vokseværk med 3,9 pct. om året i 28 år. Overregulering kan være dyrt for samfundet, og specialkonsulent Jonas Herby CEPOS foreslår derfor et reguleringsstop – inspireret af skattestoppet.
Præsident Trump har kastet verden ud i foreløbig to alvorlige kriser: En sikkerhedspolitisk krise og en handelspolitisk krise.
Venstrefløjens argumentation bygger på tanken om, at når først du har afleveret dine penge til staten, er det »statens penge«.
