Resumé

Børne- og Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil har tidligere tilkendegivet, at regeringen ville præsentere en model, der skulle øge antallet af skoler med en mere blandet elevsammensætning. Udmeldingen kom i starten af 2022 og omtrent samtidig med udgivelsen af henholdsvis en analyse fra AE-rådet og bogen ”Fællesskaberen” af uddannelsesordfører Jens Joel (S), der begge omhandler elevfordelingen i grundskolen.  

Den 21. september 2022 sagde undervisningsministeren i Berlingske, at regeringen alligevel ikke vil komme med et forslag til en central elevfordelingsmodel, da man i stedet vil lade det være op til kommunerne at arbejde videre med at sikre en mere blandet elevsammensætning. Det fremgår således af aftalen mellem regeringen og KL og kommunernes økonomi i 2023: 

”Regeringen og KL er enige om, at en blandet elevsammensætning kan bidrage positivt til både integrationen og sammenhængskraften bredt set. Parterne har derfor en fælles målsætning om, at folkeskolerne i videst mulige omfang skal have en elevsammensætning, der afspejler befolkningssammensætningen i det omkringliggende samfund. Derfor vil kommunerne på baggrund af hidtidige erfaringer fortsætte arbejdet for at nedbringe antallet af skoler, hvor elevsammensætningen afviger væsentligt fra det omkringliggende samfund. Parterne vil drøfte behovet for mere fleksible regler for at indfri målsætningen om elevsammensætning. Parterne vil desuden gøre status på arbejdet frem mod ØA24.”   

Af artiklen i Berlingske fra den 21. september 2022 fremgår det desuden, at undervisningsministeren først på længere sigt – formentlig først efter et valg – vil komme med mere konkrete udmeldinger om, hvad det vil sige, at elevsammensætningen afspejler det omkringliggende samfund. Tilsvarende vil det først på længere sigt blive fastlagt, hvordan reglerne kan gøres mere fleksible, og hvordan man vil følge op på arbejdet. 

Borgerne kan således ikke umiddelbart inden et folketingsvalg danne sig et overblik over, hvad regeringens målsætning om en mere blandet elevsammensætning kan forventes at få konsekvenser på henholdsvis lands- og kommuneplan. Derfor har CEPOS har i denne analyse beregnet antallet af elever, der skal flyttes til en anden folkeskole, hvis der skal være en mere blandet elevfordeling mellem folkeskolerne. Beregningerne tager udgangspunkt i modellerne fra ovennævnte analyser og ministerens politiske udmeldinger vedrørende rammerne for en ny elevfordelingsmodel. Resultaterne er følgende: 

• Anvendes AE-rådets definition af, hvornår elevfordelingen i en skole er blandet, ville der i 2020 skulle flyttes ca. 10.700 elever svarende til 2,1 pct. af eleverne i folkeskolens 0. til 9. klasse for at opnå en blandet elevfordeling på alle folkeskoler.
• AE-rådets model er udelukkende baseret på forældrenes indkomst. Modellen tillader, at der fortsat er en vis variation i elevsammensætningen mellem skolerne, der lever op til kravet om en blandet elevfordeling. Forudsættes det i stedet, at alle folkeskoler i en kommune skal have præcis den samme elevsammensætning set i forhold til forældrenes indkomstfordeling, skulle der i 2020 flyttes ca. 9,4 pct. til 11,2 pct. af eleverne – svarende til ca. 47.500 til 57.000 elever, jf. tabel 1 – afhængig af den anvendte metode til at opgøre indkomstfordelingen blandt forældrene.
• Medtages eleverne i friskoler og private skoler (frie grundskoler) i de to ovennævnte beregninger, øger det andelen af elever, der skal flyttes med ca. 1 procentpoint i begge modeller, jf. figur 1. Det er dog ikke muligt at lade eleverne i de frie grundskoler indgå i disse elevfordelingsmodeller uden at ændre grundlæggende på rammerne for at drive frie grundskoler. Det skal for god ordens skyld understreges, at der ikke har været fremsat forslag om tvangsfordeling af elever til og fra de frie grundskoler. I stedet er det foreslået at ændre tilskudsmodellen. Beregningen er således kun medtaget her fordi den illustrerer, at de frie grundskoler kun i meget begrænset omfang er årsagen til skævheder i elevfordelingen.
• Anvendes Børne- og Undervisningsministeriets model fra gymnasiereformen på kommuneniveau skal 10,4 pct. af eleverne i 2020 flyttes – svarende til 52.700 elever.
• Antallet af de elevflytninger, der skal til for at opnå en mere blandet elevsammensætning, er steget svagt fra 2007 til ca. 2016, hvorefter niveauet er stagneret, jf. figur 2. Den stigende ulighed i samfundet har således ikke ført til en betydelig stigning i andelen af elever, der ved en mere lige indkomstfordeling skal flyttes mellem folkeskolerne.
• Der er store forskelle mellem kommunerne med hensyn til det påkrævede antal elevflytninger i folkeskolen, der således går fra 0 pct. i ø-kommuner som Samsø og Fanø til ca. 16 pct. af eleverne i Furesø kommune.