Hent Analysen
Det fremføres ofte i denne tid, at regeringen skal tage toppen af ledigheden ved at øge de offentlige udgifter og især de offentlige investeringer.
Udgivet d.
24. september 2009 - 09:04
Analyse
Offentlige finanser
Offentlige udgifter
Skat
Det fremføres ofte i denne tid, at regeringen skal tage toppen af ledigheden ved at øge de offentlige udgifter og især de offentlige investeringer. Følgevirkningen af denne politik er, at der stiftes offentlig gæld, der senere skal tilbagebetales. Catinét har i en meningsmåling udført for CEPOS spurgt et repræsentativt udsnit af danskerne, om politikerne skal stimulere økonomien og beskæftigelsen gennem højere offentlige udgifter med en højere offentlig gæld til følge. Et flertal på 53,9 pct. er imod en sådan politik, mens et mindretal på 46,1 pct. støtter en mere ekspansiv finanspolitik gennem øgede udgifter. Danskernes skepsis kan skyldes, at underskuddet på de offentlige finanser i forvejen er meget stort og at pengene skal betales tilbage på et tidspunkt, f.eks. gennem øgede skatter. Erfaringsmæssigt håndteres store finanspolitiske ubalancer gennem højere skatter. Det var f.eks. tilfældet i starten af 1980erne, hvor store underskud bl.a. blev håndteret gennem skattestigninger, herunder indførelsen af pensionsbeskatning og en højere marginalskat. I 2010 budgetterer regeringen det offentlige underskud til 86 mia.kr., mens Nationalbanken skønner det til ca. 100 mia.kr. Omkring halvdelen af underskuddet skyldes VK-regeringens finanspolitiske stimuli. I 2009 og 2010 sendes der omkring 54 mia.kr. (godt 3 pct. af BNP) ud i økonomien gennem bl.a. øget offentligt forbrug, offentlige investeringer og skattelettelser.
Det fremføres ofte i denne tid, at regeringen skal tage toppen af ledigheden ved at øge de offentlige udgifter og især de offentlige investeringer.
ABCepos: Danmark har det næstmest progressive skattesystem i OECD.
ABCepos: Ungarn, Irland og Litauen har de laveste selskabsskattesatser i OECD.