Når konservative ser på ældreplejen i Rudersdal – og alle andre kommuner

For godt en uge siden havde borgmester Ann Sofie Orth (K) og formand for social- og sundhedsudvalget Randi Mondorf (V) begge fra Rudersdal Kommune et indlæg i JP om en Cepos-analyse af produktivitet i ældreplejen, som jeg er medforfatter til. 

De to Rudersdal-politikere stiller således spørgsmål ved, »om Cepos’ analyse rammer rigtigt og dermed, om den giver os i kommunerne et kvalificeret indspark og konkrete bud på effektivisering af ældreplejen«.

Orth og Mondorf mistænker således den indikator for plejebehov, som vi anvender i analysen, for at være skævvredet, da vi analyserer perioden 2020-2021, hvor der var regionale forskelle i, hvor hårdt covid-smitten ramte de ældre. De begrunder deres mistanke med, at de fem kommuner med det største forbedringspotentiale ligger i Region Hovedstaden, og at fire af de fem mest produktive kommuner ligger i Region Syddanmark. 

Sidstnævnte er dog ikke korrekt. Vi fremhæver ganske rigtigt i resumeet af analysen fem af de i alt 27 kommuner med den højeste produktivitet, fordi de fem kommuner (fire fynske og en fra Sjælland) er dem, der i flest tilfælde kan bruges som inspiration for andre kommuner, der vil forbedre deres ældrepleje. Læser man hele analysen, vil man opdage, at der findes 22 andre kommuner, der også har den maksimale produktivitet. 

Som det fremgår af analysen, er de jævnt fordelt rundtom i landet, der er bl.a. tre kommuner fra hovedstadsområdet, der har opnået den maksimale produktivitet. Der er således ikke den geografiske skævhed, som Orth og Mondorf anfører som et bekymringspunkt i forhold til validiteten af vores analyse. Specifikt for Rudersdal er de produktivitetsberegninger, vi præsenterer i analysen, baseret på sammenligninger med kommuner, der ligger i hhv. hovedstadsområdet, i Jylland og på Fyn.

Den metode, vi anvender til at opgøre produktiviteten og forbedringspotentialerne i ældreplejen, stiller generelt set altid den enkelte kommune bedst muligt i forhold til opgørelsen af produktiviteten. Desuden laver vi fem forskellige beregninger af produktiviteten for at sikre os, at vores resultater er valide og robuste. 

I analysen indgår det samlede resultat for hver af de fem modeller, der giver forbedringspotentialer fra 10 pct. og op til 14 pct. af de samlede udgifter til den kommunale ældrepleje på landsplan. 

Vi har dog i analysen kun valgt at præsentere resultaterne for de enkelte kommuner i den model, der giver det mindste forbedringspotentiale, da vi ønsker at anlægge en konservativ – i betydningen forsigtig – tilgang til kommunernes forbedringspotentiale. Her kan jeg dog berolige Orth og Mondorf med, at forbedringspotentialet for Rudersdal ligger utroligt stabilt på samme høje niveau, uanset hvilken af de fem modeller vi anvender.

Jeg er enig med Orth og Mondorf i, at det naturligvis af mange årsager ville have været godt, hvis vi havde brugertilfredshedsundersøgelser for ældreplejen på kommune- og institutionsniveau, men det har vi ikke. Der er dog en del, som taler for, at det ikke ville rykke afgørende ved vores resultater. 

For det første måler vi jo bl.a. indsatsen på antal timers hjemmehjælp og antal timers hjemmesygepleje pr. ældre borger i kommunen, og det kan i den forbindelse diskuteres, om det koster mere at levere en times god hjemmehjælp end en times dårlig hjemmehjælp. For det andet er der på andre kommunale velfærdsområder, hvor vi har brugertilfredshedsundersøgelser (daginstitutioner og folkeskoler) – ingen sammenhæng mellem ressourceforbrug og brugertilfredshed. 

Der er således ikke noget, der tyder på, at der er væsentlige skævheder i vores analyse. Rudersdal Kommune kan altså roligt gå i gang med at lede efter effektiviseringer, og selv hvis det kun lykkes dem at finde halvdelen af de 157 mio. kr. i forbedringspotentiale, vil der stadig være tale om en meget betydelig forbedring af ældreplejen i Rudersdal.

Bragt i JP den 31. januar 2024