Notat: Jobfradrag og pensionsbonus har lav jobeffekt og løser ikke pensionsudfordringen

”Regeringens jobbonus og jobfradrag er særdeles ineffektive skatteinstrumenter. Rent faktisk er det svært at finde andre instrumenter med så lille jobeffekt. For 6,6 mia. kr. får man en jobeffekt på 1.600 personer. Til sammenligning giver lavere bundskat 2.600 personer for samme beløb. Det vidner om, hvor ineffektivt instrumentet er. En væsentlig forklaring er, at jobfradraget med indkomstaftrapning reducerer beskæftigelsen ifølge Finansministeriets økonomer. Jobtabet fra jobfradraget er på 1.600 personer. Hvis regeringen dropper jobfradraget, fås en stigning i beskæftigelsen på 1.600 personer og et ekstra råderum på 4,6 mia. kr., som kan bruges på vækstfremmende skattelettelser. Samtidig løser pensionsbonussen slet ikke incitamentsproblemerne i pensionssystemet. Regeringens forslag reducerer kun marginalskatten på pensionsafkast for mindre end 15 pct. af de personer, der har 300.000 kr. og mere i indkomst. Endvidere er regeringens forslag så kompliceret, at ingen reelt forstår modellen. I stedet skulle man levere en meget enklere løsning, der har større virkning på arbejdsudbud og pensionsincitament”, siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.

 ”Min  anbefaling er at droppe modellen med indkomstaftrappet jobfradrag og pensionsbonus. I stedet vil jeg anbefale, at man indfører et ekstra skattefradrag for pensionsindbetalinger på 10 pct. for alle. I dag er skattefradraget ved indbetaling på 52 pct. og 37 pct. for top- hhv. bundskatteniveauet. Disse skattefradrag øges til 62 hhv. 47 pct. for indbetalinger op til 50.000 kr. Dvs. hvis man indbetaler 50.000 kr., så får man 5.000 kr. ekstra skatterabat. Det vil medføre et mindre-provenu på ca. 5 mia. kr. efter adfærd og tilbageløb. Det vil øge beskæftigelsen med ca. 2.500 personer. Regeringens pensionsbonus og jobfradrag giver i alt 1.600 personer i beskæftigelse, selv om regeringen bruger 6,6 mia. kr.”,  siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.