CEPOS logo

Notat: Nye reformer kan øge råderummet fra 41 til 100 mia. kr. i 2025

Udgivet d.

26. august 2016 - 11:47

Analyse

Skat

Vækst

CEPOS-analyse, der angiver, hvordan råderummet kan øges fra 41 til 100 mia. kr. gennem reformer af overførselsindkomster, erhvervsstøtte, offentlig forbrug mv. I regeringens Konvergensprogram fremgår, at der er et råderum på 41 mia. kr. til enten lavere skat eller øget offentligt forbrug. Det er dette råderum, der kan forøges via nye reformer. Pressemeddelelsen fremgår herunder, og notatet er vedhæftet. For yderligere kommentarer kan Mads Lundby Hansen kontaktes på: 2123 7952.

 

”I CEPOS har vi beregnet, at råderummet kan øges fra 41 til 100 mia. kr. via velbeskrevne reformer af overførselsindkomster, erhvervsstøtte mv.  Der er så mange ordninger i Danmark, der kan saneres. F.eks. giver det ikke meget mening at SU’en i Danmark er dobbelt så høj som i Sverige, Finland og Norge. Derfor kan SU’en på kandidatdelen omlægges til lån, ligesom SU kan fastfryses i kroner og øre. Efterlønsordningen kan også afskaffes, da erfaringen med højere efterlønsalder er, at seniorerne bare fortsætter i deres job. Desuden har vi OECDs største offentlige sektor. Den kan effektiviseres markant via mange flere udliciteringer til effektive virksomheder. Desuden kan der skæres i erhvervsstøtte”, siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.  

”Analysen viser, at det er muligt at få et betydeligt råderum til lavere skat.  Man må håbe, at politikerne som minimum prioriterer et råderum på 20 mia. kr. For et sådan beløb kan man få en pæn skattereform, hvor man fjerner og reducerer nogle af de mest væksthæmmende skatter. For de 20 mia. kr. kan man fjerne topskat, registreringsafgift, sænke aktieskat til 25 pct. og sænke selskabsskatten med 2 pct. Det vil være en reform, der øger BNP med godt 23 mia. kr. og beskæftigelsen med knap 20.000 personer. Det vil være et pænt første skridt i forbedringen af skattesystemet”,  siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.

”Hvis man ville det, kunne man også gennemføre CEPOS’ Århundredets Skattereform, der letter skattetrykket med 60 mia. kr. Den ville sænke marginalskatten til 40 pct., aktionærskatten til 25 pct. og selskabsskatten til 12 pct. Samtidig kunne bl.a. registreringsafgiften, arveafgiften og PSO-afgiften fjernes. En LO-familie ville få et ekstra rådighedsbeløb på 30.000 kr., og BNP ville øges med 60 mia. kr. som følge af mere vækst”, siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS. 

Hent Analysen

CEPOS-analyse, der angiver, hvordan råderummet kan øges fra 41 til 100 mia. kr. gennem reformer af overførselsindkomster, erhvervsstøtte, offentlig forbrug mv.

Relateret artikel

Statens opkøb af lufthavnen bliver SAS-nedtur om igen

9. december 2024

Er staten en oplagt virksomhedsejer? Erfaringerne tyder på, at svaret er nej. Se blot på SAS, som ikke ligefrem har haft ubetinget succes.

Relateret artikel

En krigsskat vil kunne koste en arbejderfamilie 18.800 kr. om året

3. december 2024

Så stor en bundskattestigning skal der til for at finansiere en stigning i forsvarsudgifterne.

Støt os

En personlig donation til CEPOS støtter vores mission om frihed, ansvar, privat initiativ og begrænset statsmagt for "Et friere og rigere Danmark"
Støt os månedligt som

Privat

Støt os månedligt som

Virksomhed