Nu rammer skatte­krigen EU, den rammer hårdere end toldkrigen

Skrevet af Otto Brøns-Petersen

Bragt i Børsen den 11. juni 2025

Nu rammer den amerikanske skattekrig snart for alvor EU. Den kan få alvorlige konsekvenser ikke mindst for danske virksomheder.

Hvor Trumps toldkrig mod resten af verden er uprovokeret, bærer EU et ansvar for skattekrigen.

Den er en konsekvens af, at EU ensidigt har implementeret en minimumsskat på bl.a. amerikanske selskaber med døtre i EU. De fleste medlemslande, inklusive Danmark, har omsat direktivet til lov. Ifølge loven skal vi beskatte herboende amerikanske datterselskaber, hvis deres moderselskaber ikke betaler mindst 15 pct. af deres regnskabsmæssige overskud i skat i USA og andre steder.

Præsident Biden støttede minimumsskatten af indenrigspolitiske grunde, men kunne ikke få den igennem Kongressen, hvor den republikanske modstand var massiv.

Det var forventeligt, at en republikansk valgsejr i 2024 ville føre til en kraftig reaktion, men den danske skatteminister valgte alligevel at slå risikoen hen. Der skulle dog kun gå få timer efter Trumps indsættelse som præsident, før han udstedte en ordre om forhåndsregler mod minimumsskatten.

Der blev ikke alene tale om at benytte de sanktionsmuligheder, finansministeren har i forvejen. I den nye skattelov The One Big Beautiful Bill, som nu kun mangler at passere Senatet, er der en udtrykkelig bemyndigelse til administrationen til at pålægge strafskat op til 25 pct. på et bredt spektrum af indkomster på personer og virksomheder fra lande, der udsætter amerikanske selskaber for “unfair” beskatning.

Det handler om minimumsskatten, men også regler mod overskudsflytning samt om digitale skatter, så den danske streamingskat kan også komme til at udløse amerikansk strafskat.

Ansvaret for miseren ligger primært i EU, men regeringen bærer et stort medansvar. Direktivet er vedtaget med enstemmighedskrav, og vi kunne altså have sagt nej. Vi har på egen hånd indført streamingskatten.

Danmark i klemme

Danmark kan være blandt de lande, som kommer mest i klemme. En del amerikanske selskaber har døtre i Danmark, herunder it-selskabernes datacentre, som vi kan minimumsbeskatte på grund af deres moderselskabers enorme indkomster.

Tilsvarende er USA vores største eksportmarked med stor tilstedeværelse af danske virksomheder. De kan blive hårdere ramt af en strafskat end af de toldsatser, Trump har annonceret, og som primært rammer amerikanerne selv.

Det tyder på, at skattekrigen bliver et af de arvestykker, som Polen vil overlade til det danske EU-formandskab om kort tid. Det bør blive en helt central prioritet. Danmark bør gå efter at fjerne minimumsskatten i EU helt – eventuelt i bytte for, at Trump dropper sin toldkrig mod EU. Vi bør fjerne den danske streamingskat.

Samtidig vil det være i ikke mindst dansk interesse at vende tilbage til en linje, hvor selskabsskatter er et nationalt anliggende.