CEPOS logo

Ny beregning: Afvikling af efterlønnen forbedrer de offentlige finanser med 16½ mia. kr., øger beskæftigelsen med 100.000 personer og øger velstanden med 60 mia. kr.

Udgivet d.

5. maj 2010 - 13:41

Analyse

Beskæftigelse

Overførsler

Vækst

Bortfald af efterløn forbedrer de offentlige finanser med 16½ mia.kr. og øger velstand med 11.000 kr. pr. dansker.

DREAM-gruppen, der laver beregninger for Velfærdskommissionen, har for tænketanken CEPOS regnet på konsekvenserne af at afvikle efterlønnen fra 2011 og frem. 

“Overordnet set viser de nye tal, at man med afvikling af efterlønnen slår tre fluer med ét smæk. Beskæftigelsen vokser med 100.000 personer, velstanden øges med gennemsnitligt 11.000 kr. pr. dansker og holdbarheden på de offentlige finanser forbedres markant,” siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.

“Beregningerne viser, at den finanspolitiske holdbarhed forbedres med ca. 1,0 pct. af BNP eller 16½ mia. kr., hvis efterlønnen afvikles. Holdbarhedsproblemet på de offentlige finanser udgør ifølge Finansministeriet ca. 22 mia. kr. Afvikling af efterlønnen vil således løse 75 pct. af holdbarhedsproblemet,” siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.

“Herudover vil beskæftigelsen frem mod 2015 blive løftet med 100.000 personer og BNP stige med ca. 60 mia. kr. Det svarer til, at velstanden pr. dansker vokser med 11.000 kr.,” siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.

“Frem mod 2020 vil væksten i BNP i gennemsnit blive forøget med 0,3 pct. om året, fordi det stigende arbejdsudbud øger den økonomiske vækst. Dermed vil bortfald af efterlønnen bidrage markant til opfyldelse af statsministerens målsætning om, at Danmark i 2020 skal være blandt de 10 rigeste lande i verden,” siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.

Hent Analysen

Bortfald af efterløn forbedrer de offentlige finanser med 16½ mia.kr. og øger velstand med 11.000 kr. pr. dansker.

Relateret artikel

Ane Halsboe bør droppe moraliseringen

3. december 2024

Det ville klæde socialdemokraterne at holde op med at fortælle virksomhederne, hvordan de skal drive forretning.

Relateret artikel

Mødrehjælpen drager en tvivlsom konklusion baseret på flere ansøgninger om gratis julehjælp

2. december 2024

Vækst løfter mennesker ud af fattigdom. Det gælder også børn fra lavindkomstfamilier.

Støt os

En personlig donation til CEPOS støtter vores mission om frihed, ansvar, privat initiativ og begrænset statsmagt for "Et friere og rigere Danmark"
Støt os månedligt som

Privat

Støt os månedligt som

Virksomhed