CEPOS logo

Ny undersøgelse: Danskerne siger klart nej til en krigsskat

Udgivet d.

14. marts 2025 - 17:32

Nyheder

Et markant flertal foretrækker at finansiere forsvarsudgifterne uden at indføre nye skatter, viser ny undersøgelse fra Norstat for CEPOS
En ny Norstat-undersøgelse for CEPOS viser, at danskerne klart foretrækker at finde pengene til øgede forsvarsudgifter uden at skrue skatterne i vejret.”Det er meget positivt, at et stort flertal af danskerne afviser en krigsskat. I en tid med stor usikkerhed er det afgørende, at vi ikke tyer til finansieringsløsninger, der reducerer vækst og velstand, siger Mia Amalie Holstein og fortsætter:
”Forsvarsudgifterne kan finansieres gennem ubrugte midler i statskassen eller ved at styrke dansk økonomi strukturelt gennem besparelser og effektiviseringer i det offentlige. Og det ser danskerne ud til at have forstået,” siger Mia Amalie Holstein, cheføkonom i CEPOS.
Undersøgelsen viser, at 43 pct. af danskerne foretrækker at finansiere de øgede forsvarsudgifter gennem ubrugte midler i statskassen.22 pct. mener, at besparelser og effektiviseringer i den offentlige sektor er den rigtige vej at gå. Kun 16 pct. – svarende til cirka hver sjette – går ind for en særlig krigsskat. Resten, 18 pct., er i tvivl.
Mens vælgerne på venstrefløjen foretrækker finansiering gennem ubrugte midler, er der blandt disse vælgere dernæst en tendens til at foretrække en krigsskat frem for besparelser. På den borgerlige fløj afviser vælgerne klart en krigsskat, og nogle foretrækker ligefrem besparelser og effektiviseringer over finansiering via statens ubrugte midler.
”Det er bemærkelsesværdigt, at SF’s vælgere har finansiering gennem ubrugte midler som deres førsteprioritet – på trods af, at Pia Olsen Dyhr har foreslået en krigsskat,” siger Mia Amalie Holstein, cheføkonom i CEPOS.
Tallene viser, at danskerne generelt ønsker en ansvarlig finansiering af forsvarsudgifterne uden at belaste borgerne yderligere med højere skatter.
Kontakt CEPOS’ pressechef Jens Holmberg for at få tilsendt dataark for undersøgelsen.
Relateret artikel

Kommunal omfordeling i Danmark 2011-2024

30. marts 2026

I 2024 var det borgerne i en lille gruppe kommuner – hvor de fleste er placeret i hovedstadsområdet – der trak ”velfærdslæsset” for den øvrige del af landet. Denne tendens er blevet mere udtalt i perioden fra 2011 til 2024.

Relateret artikel

Formueskat er hasarderet politik

18. marts 2026

Formueskatten vil få negative samfundsøkonomiske effekter, og vil i praksis øge de mest forvridende skatter i skattesystemet.

Hjælp os med at rykke Danmark i en borgerlig-liberal retning

I CEPOS kæmper vi for individets frihed, det private initiativ, lavere skat og en begrænset statsmagt. Vi arbejder for, at de offentlige finanser bruges fornuftigt, og råderummet omsættes til reformer, der styrker Danmarks fremtid.
Støt os månedligt som

Privat

Støt os månedligt som

Virksomhed