CEPOS logo

Offentlige myndigheders adgang til at foretage tvangsindgreb i private hjem og virksomheder udgør et retssikkerhedsmæssigt problem og bør begrænses

Udgivet d.

16. januar 2009 - 15:45

Analyse

Jura

Værdier

Grundlovens § 72 fastslår, at en række tvangsindgreb, herunder husundersøgelser og indgreb i meddelelseshemmeligheden, kræver forudgående retskendelse, medmindre sådanne tvangsindgreb, som en særegen undtagelse, er hjemlet i lov. Også den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 yder en vis beskyttelse mod tvangsindgreb. I 2005 trådte retssikkerhedsloven i kraft. Denne lov skulle begrænse og opstille retssikkerhedsmæssigt betryggende rammer for offentlige myndigheders adgang til at foretage tvangsindgreb uden retskendelse, herunder i private hjem. I 2003 var der ca. 185 love, bekendtgørelse, m.v., der bemyndigede sådanne tvangsindgreb for offentlige myndigheder. I dag er der omkring 225 love og bekendtgørelser, m.v., som tillader tvangsindgreb uden retskendelse. Tvangsindgreb bør være undtagelsen frem for reglen, og den omfattende og stigende anvendelse udgør et retssikkerhedsmæssigt problem. 

Denne udvikling tyder derfor på, at retssikkerhedsloven ikke udgør et tilstrækkeligt effektivt værn. CEPOS foreslår derfor, at retssikkerhedsloven ændres. Pligten til at indhente forudgående retskendelser bør således udvides, adgang til private hjem bør som altovervejende hovedregel kræve forudgående retskendelse, og lovens undtagelsesbestemmelser bør fortolkes indskrænkende. CEPOS foreslår endvidere, at der i højere grad indføres materielle betingelser for tvangsindgreb i relevante love og bekendtgørelser. Der bør også foretages en generel revision af love og bekendtgørelser, der indeholder adgang for tvangsindgreb uden retskendelse. Revisionen foretages med henblik på at begrænse denne mulighed, således at den kun anvendes, når det er absolut nødvendigt.

Hent Analysen

Grundlovens § 72 fastslår, at en række tvangsindgreb, herunder husundersøgelser og indgreb i meddelelseshemmeligheden, kræver forudgående retskendelse, medmindre sådanne tvangsindgreb, som en særegen undtagelse, er hjemlet i lov.

Relateret artikel

Myten om markedet

23. juni 2026

Mennesker opvokset i socialistiske samfund er mere tilbøjelige til at snyde end borgere fra markedsøkonomier.

Relateret artikel

Arbejdspapir 94: Populisme og kollektivisme

8. april 2026

Både såkaldt venstre- og højrepopulisme er en form for kollektivisme og udspringer grundlæggende af forestillinger om en ”folkevilje”. Forskningen viser negative konsekvenser af populistisk inspireret politik, men det er mindre klart, hvad der fremkalder

Hjælp os med at rykke Danmark i en borgerlig-liberal retning

I CEPOS kæmper vi for individets frihed, det private initiativ, lavere skat og en begrænset statsmagt. Vi arbejder for, at de offentlige finanser bruges fornuftigt, og råderummet omsættes til reformer, der styrker Danmarks fremtid.

100 kr.