CEPOS logo

Personaleudskiftning i den kommunale ældrepleje

Udgivet d.

9. oktober 2025 - 13:11

Analyse

Omkring hver femte medarbejder i ældreplejen skifter job hvert år på landsplan. Men bag gennemsnittet gemmer der sig store forskelle mellem landets kommuner.

I Allerød og Vallensbæk skifter hele 27-29 procent af medarbejderne i ældreplejen i gennemsnit arbejde om året, mens andelen i Thisted og Tønder kun er 11-12 procent. Det viser en ny analyse fra CEPOS.

“Kommunerne kan ud fra et brugerperspektiv bruge resultaterne til at se, hvor gode de er til at holde på deres medarbejdere. Det er generelt et kvalitetsmål, at det er de samme personer, som kommer hos de ældre. En forudsætning for det er, at man er i stand til at have de samme medarbejdere,” siger Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS.

Ifølge ham bør kommuner med en høj personaleudskiftning lade sig inspirere af dem, der formår at skabe mere stabilitet.

“Uanset hvilke forudsætninger man lægger til grund, er der enighed om, at der kommer til at være massiv mangel på medarbejdere på ældreområdet i de kommende år. Derfor er det interessant for kommunerne at se, hvordan de står som arbejdsgivere. Er vi gode til at holde på folk? Er vi en attraktiv arbejdsplads?” siger Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS

Analysen viser, at der ikke er et tydeligt geografisk mønster i, hvilke kommuner der klarer sig bedst, men at forskellene snarere må tilskrives den kommunale ledelse og organiseringen af ældreplejen.

Landsgennemsnittet for personaleudskiftning i ældreplejen er 19 procent.

Blandt kommuner med høj udskiftning er – ud over, Vallensbæk, Allerød, Lejre, Ballerup og Fredensborg mens Thisted, Bornholm, Tønder, Sønderborg og Morsø ligger blandt kommunerne i bunden.

 

Hent Analysen

Omkring hver femte medarbejder i ældreplejen skifter job årligt, men der er store forskelle mellem kommunerne på landsplan.

Relateret artikel

Ydelser, ressourcer og kvalitet i den kommunale ældrepleje

23. december 2025

Der er stort potentiale for bedre ressourceanvendelse og højere kvalitet i den kommunale ældrepleje uden tilførsel af yderligere ressourcer.

Relateret artikel

Kommunalpolitikere scorer millioner på ‘ben’ – Se listen over de politikere, der tjener mest

11. december 2025

I gennemsnit modtager kommunalbestyrelsesmedlemmer knap 43.000 kr. i bestyrelseshonorarer udover de faste vederlag som kommunalpolitikere. Der er stor spredning. Den største modtager har samlede honorarindtægter på 528.000 kr.

Hjælp os med at rykke Danmark i en borgerlig-liberal retning

I CEPOS kæmper vi for individets frihed, det private initiativ, lavere skat og en begrænset statsmagt. Vi arbejder for, at de offentlige finanser bruges fornuftigt, og råderummet omsættes til reformer, der styrker Danmarks fremtid.
Støt os månedligt som

Privat

Støt os månedligt som

Virksomhed