Når alle bliver rigere, giver det ikke mening at tale om ulighed
Det er problematisk, når debatten ensidigt fokuserer på ulighed og relativ fattigdom. Ingen får bedre råd til mad, bolig eller pension af at blive relativt mindre fattig.
Udgivet d.
11. februar 2026 - 15:16
Debat
Bragt i Børsen 9. februar 2026
Skrevet af Line Andersen Wendland
Boligprisstigninger har bragt idéen om avancebeskatning på boliger tilbage til overfladen. Selvom det langtfra er en ny diskussion, er avancebeskatning ikke desto mindre stadig en dårlig idé.
Der er gode grunde til at beskatte ejerboliger.
Da andre former for opsparing beskattes, og da der er fradrag for renteudgifter, bør også boligers løbende opsparingsafkast beskattes.
Det er formålet med ejendomsværdiskatten. Ellers vil der være for mange boliginvesteringer og for få andre investeringer i f.eks. aktier.
Selvom de nuværende boligskatter ikke er uproblematiske grundet ejendomsvurderingerne, tjener ejendomsværdiskatten vigtige formål. Ændrer man på grundskylden, giver det store, tilfældige formueeffekter.
Det er ikke nogen løsning at indføre en avanceskat i stedet – og slet ikke at klaske avanceskat oveni de eksisterende skatter.
En udfordring ved avancebeskatning er, hvordan den skal opgøres.
Beskatning af forskellen mellem købs- og salgspris virker umiddelbart uretfærdig. I det tilfælde vil man blive beskattet af eventuelle boligforbedringer og inflation.
Vil man tage højde for forbedringer, skal der tillades fradrag i avanceskatten for forbedringer.
Det vil kræve, at boligejere gemmer kvitteringer for alle boligforbedringer potentielt mange år tilbage, samtidig med at myndighederne skal føre kontrol med selvsamme kvitteringer. Det ignorerer imidlertid forbedringer, som ejeren selv har gennemført.
Besluttes det, at forbedringer ikke er fradragsberettigede, er der risiko for, at boligmassen slides ned, da boligejere vil have ringere tilskyndelse til at gennemføre boligforbedringer.
De administrative byrder er ikke til at tage fejl af i det nuværende vurderingssystem, men man skal ikke være blind for, at de bestemt også er til stede ved avancebeskatning.
Ved indførsel vil det f.eks. være nødvendigt at værdiansætte samtlige eksisterende boliger langt mere præcist end i vurderingssystemet.
Derudover kan en avanceskat ikke erstatte ejendomsværdiskat og grundskyld, da den ikke besidder de samme egenskaber som de to.
En avanceskat beskatter blot værdistigning og ikke det løbende opsparingsafkast. Grundskylden er forvridningsfri. Det er avanceskatten ikke – den risikerer at hæmme mobiliteten, hvis boligejere vil udskyde boligsalg for at undgå at skulle have penge op af lommen.
At nogle boligejere, nok primært i hovedstadsområdet, har oplevet store gevinster ved salg af bolig, er ikke en anledning til at indføre avancebeskatning.
En avanceskat vil heller ikke bagudrettet kunne beskatte gevinster, der allerede er opnået, men kun fremtidige.
Derimod er store prisstigninger på boliger nærmere et resultat af, at der er mange om buddet samtidig med, at der udbydes meget få boliger.
Politikerne bør derfor interessere sig for at fjerne begrænsninger, der hæmmer boligudbuddet. En avanceskat vil i stedet være et vildspor, der ikke adresserer den grundlæggende udfordring.
Det er problematisk, når debatten ensidigt fokuserer på ulighed og relativ fattigdom. Ingen får bedre råd til mad, bolig eller pension af at blive relativt mindre fattig.
ABCepos: Personer med de laveste indkomster har størst indkomstfremgang de følgende år