Hent Analysen
Borgerne er mere tilfredse med kommunale daginstitutioner i kommuner, hvor der er større konkurrence fra private daginstitutioner.
Udgivet d.
11. september 2023 - 10:00
Analyse
Demokrati
Kommuner & regioner
Udbud & privatisering
Af Karsten Bo Larsen og Maxim Landa.
En ny analyse fra CEPOS kaster nyt lys over forældres tilfredshed med kommunale daginstitutioner i Danmark.
Analysen viser, at en højere andel af børn, der går i private daginstitutioner, har en positiv indvirkning på forældrenes tilfredshed med de kommunale daginstitutioner. Desuden spiller faktorer som pædagoguddannelse og sygefravær blandt personalet en afgørende rolle for forældres vurdering af daginstitutionerne.
“Den positive effekt af private daginstitutioner på forældretilfredsheden i de kommunale daginstitutioner kan enten skyldes, at utilfredse forældre har mulighed for at vælge et privat alternativ. Derudover kan den positive effekt også skyldes, at konkurrencen presser de kommunale institutioner til at blive bedre, for ikke at blive valgt fra,” siger Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS.
Mens politikere og faglige organisationer ofte fokuserer på normeringer som vejen til bedre børnepasning, viser analysen, at andre personalemæssige faktorer og forældrenes mulighed for at vælge private daginstitutioner spiller en mere central rolle.
”For at øge forældretilfredsheden bør politikere overveje at fokusere mindre på normeringer og mere på medarbejdernes kvalifikationer og trivsel samt forældrenes mulighed for alternativer til kommunale daginstitutioner,” siger Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS.
Borgerne er mere tilfredse med kommunale daginstitutioner i kommuner, hvor der er større konkurrence fra private daginstitutioner. Denne analyse fra CEPOS belyser, hvad der er afgørende for forældres tilfredshed med kommunale daginstitutioner. Analysens væsentligste resultater er:
Analysens væsentligste perspektiver er:
Politikere og faglige organisationer har ofte i høj grad fokus på normeringer. Derfor er det tankevækkende, at personalenormeringer ikke har en signifikant betydning for forældretilfredsheden. Analysen viser, at hvis politikerne vil øge forældretilfredsheden, bør de i stedet have langt mere fokus på medarbejdernes kvalifikationer og trivsel samt forældrenes mulighed for at vælge en privat daginstitution som alternativ til de kommunale.
Borgerne er mere tilfredse med kommunale daginstitutioner i kommuner, hvor der er større konkurrence fra private daginstitutioner.
Europa sakker bagud i forhold til USA og Kina. Derfor er det tiltrængt, at Mario Draghi kigger EUs konkurrenceevne efter i sømmene. Men fælles EU-gæld og mere statsstøtte løser ikke problemet.
Er staten en oplagt virksomhedsejer? Erfaringerne tyder på, at svaret er nej. Se blot på SAS, som ikke ligefrem har haft ubetinget succes.