Råderum på 42 mia. kr. frem til 2025 til lavere skat og øget offentligt forbrug

”Frem mod 2020 er der ifølge Finansministeriet et råderum på 10 mia. kr., mens råderummet udgør 32 mia. kr. i årene 2021-25. Det efterlader 42 mia. kr., som politikerne kan bruge, som de vil. Finansminister Claus Hjort Frederiksen har signaleret, at et råderum kan deles i to lige store dele, hvoraf den ene del kan gå til højere offentligt forbrug, mens den anden halvdel kan gå til skattelettelser. Lægges dette til grund, er der et råderum til skattelettelser på 21 mia. kr. frem til 2025. For 21 mia. kr. kan man på en og samme tid afvikle topskatten, registreringsafgiften samt sænke aktie- og selskabsskat. Reformforslaget vil øge beskæftigelsen med godt 19.000 personer, hvilket er en større effekt end alle øvrige skattereformer siden 1986.”, siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.

”I de kommende år vil der være et demografisk pres på det offentlige forbrug. Det skyldes hovedsageligt, at der kommer flere ældre, som vil øge udgifterne til fx sundhedsvæsenet. Flere ældre behøver imidlertid ikke nødvendigvis betyde et højere offentligt forbrug. Der er nemlig også mulighed for at øge produktiviteten, så man får en bedre service for de samme penge. Venstre argumenterede før valget for, at øget produktivitet i det offentlige kan håndtere det demografiske træk.”, siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS. 

”Råderummet til lavere skat kan med fordel gøres større end 21 mia.kr. ved at anvende en større del af det samlede råderum på 42 mia. kr. på lavere skat. Desuden kan og bør man gennemføre reformer af f.eks. SU og erhvervstilskud med henblik på at gøre det skattepolitiske råderum større.”, siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.