Udgivet d.
5. marts 2019 - 11:06
Analyse
Konkurrence
Produktivitet
Specialkonsulent Jonas Herby:
”Der er behov for at få styr på Regelstatens vokseværk. Derfor bør Folketinget se på internationale erfaringer fra bl.a. British Columbia i Canada, hvor man ved hjælp af et regelloft har halveret antallet af regulatoriske krav siden 2001.
Et regelloft vil betyde, at nye regler på ét område skal “finansieres” af færre regler på andre områder. Præcis som man kender det fra økonomiske budgetter. Fordelen ved et formelt regelloft er, at bureaukrater og politikere tvinges til at finde regulering, der kan afskaffes eller forenkles. Det vil være i skærende kontrast til i dag, hvor nye regler kan indføres relativt omkostningsfrit for centraladministrationen.”
I 2018 steg regelmængden i statslige love og bekendtgørelser med 2,0%. Siden 1989 er regelmængden steget med 187% — altså næsten en tredobling. I den internationale litteratur er stigende regulering sammenkoblet med lavere økonomisk vækst og i mange tilfælde også større ulighed, fordi regulering kan hæmme konkurrencen og holde lavtuddannede uden for arbejdsmarkedet.
Professor Peter Kurrild-Klitgaard gør op ad det forkerte træ, skriver Mia Amalie Holstein og afviser dermed kritikken af sit seneste indlæg.
Men hvordan skal vi egentlig forholde os til vores demokrati, når det kæmper for sin egen overlevelse med ikkedemokratiske midler?
