CEPOS logo

Rentefald kan løfte beskæftigelsen med op til 30.000 personer

Udgivet d.

21. januar 2009 - 12:41

Analyse

Beskæftigelse

Pengepolitik

Siden finanskrisens udbrud i starten af efteråret har den Europæiske Centralbank (ECB) sænket den pengepolitiske rente mærkbart, og i de kommende måneder ventes yderligere rentenedsættelser fra ECB. Rentenedsættelsen er endnu ikke slået igennem i Danmark pga. dels finansiel usikkerhed dels valutaspekulation mod kronen. Men det forventes, at risiko-præmien på de danske renter mindskes i løbet af 2009. Derved er der udsigt til mærkbart faldende renter i Danmark. Den lempelige pengepolitik vil stimulere dansk økonomi i løbet af 2009 og 2010 – kulminerende med en samlet beskæftigelseseffekt på omkring 30.000 personer i 2010, herunder ca. 10.000 personer i bygge- og anlægssektoren. Rentefaldet ventes at øge BNP med 0,5 pct. i 2009 og 1,9 pct. i 2010. Renteeffekten, som først for alvor slår igennem i slutningen af 2009, kan vise sig at passe til konjunktur-situationen i Danmark. Det skyldes, at presset på arbejdsmarkedet forventes at aftage i slutningen af 2009. Den betydelige pengepolitiske lempelse, som er i vente for dansk økonomi, stiller spørgsmålstegn ved behovet for en yderligere finanspolitisk lempelse, som mange politikere efterspørger. Man risikerer at overdosere den økonomiske politik med en finanspolitisk hjælpepakke fra regeringen på nuværende tidspunkt, således at resultatet ikke bliver højere beskæftigelse, men i stedet blot øget løn- og prisinflation. Det koster i sidste ende arbejdspladser.

Hent Analysen

Siden finanskrisens udbrud i starten af efteråret har den Europæiske Centralbank (ECB) sænket den pengepolitiske rente mærkbart, og i de kommende måneder ventes yderligere rentenedsættelser fra ECB.

Relateret artikel

Interna­tional arbejds­kraft er en succes – også når det gælder krimina­litet

18. februar 2026

International arbejdskraft er en fordel for dansk økonomi. Diskussionen om international arbejdskraft har også handlet om kriminalitet, men udlændinge i job er mindre kriminelle end sammenlignelige danske statsborgere.

Relateret artikel

Store forskelle i udlændinges kriminalitet - beskæftigelse gør afgørende forskel

12. februar 2026

Udlændinge begår næsten dobbelt så meget kriminalitet som danskere, men ikke dem, der kommer for at arbejde. De har færre lovbrud, så erhvervsordninger kan udvides uden øget kriminalitet.

Hjælp os med at rykke Danmark i en borgerlig-liberal retning

I CEPOS kæmper vi for individets frihed, det private initiativ, lavere skat og en begrænset statsmagt. Vi arbejder for, at de offentlige finanser bruges fornuftigt, og råderummet omsættes til reformer, der styrker Danmarks fremtid.
Støt os månedligt som

Privat

Støt os månedligt som

Virksomhed