Retssikkerhedsmæssige knaster i regeringens lovforslag til genoprettelse af fejlbehæftede ejendomsvurderinger

“Med lovforslaget kompenseres private boligejere for SKATs for høje ejendomsvurderinger tilbage til 2011. Regeringen har altså et langt stykke ad vejen tilgodeset Rigsrevisionens kritik af SKATs ejendomsvurderinger i forhold til de private boligejere”, siger Henriette Kinnunen, skattejurist i CEPOS.

“Derimod har den fuldkommen overset erhvervsejendomsområdet. For selvom Rigsrevisionens kritik af dette område strækker sig tilbage til 2010-vurderingerne, har regeringen lukket kassen i forhold til at klage over disse fejlagtige vurderinger. Fra et retssikkerhedsmæssigt perspektiv er det naturligvis uholdbart, at man ved, at nogle har betalt for meget i SKAT, men ikke giver dem mulighed for at klage”, siger Henriette Kinnunen, skattejurist i CEPOS.

“Taberne i regeringens udspil bliver de små og mellemstore virksomheder. For mens mange af de store aktører på ejendomsmarkedet formentlig allerede har klaget indenfor de sædvanlige frister, er navnlig de små og mellemstore virksomheder først blevet opmærksomme på, at de kan have betalt for meget i ejendomsskatter efter Rigsrevisionens kritik. De står nu i den situation, at de kan have betalt for meget i skat i 2010 og 2011, fordi de agerede i tillid til, at systemet virkede. Samtidig hermed må de acceptere, at de måske også skal betale for meget i skat de næste par år, fordi de fejlbehæftede 2012-vurderinger videreføres til 2014 uden mulighed for at klage før i 2016. Likviditetsmæssigt kan det være en hård årlig belastning, som regeringen må finde en løsning på”, siger skattejurist Henriette Kinnunen, CEPOS, og anbefaler regeringen at suspendere klagefristen for 2012- vurderingerne, så der kan klages herover frem til fx 1. juli 2014.

“Desuden er det stærkt kritisabelt, at regeringen med lovforslaget kun giver borgerne mulighed for at klage til vurderingsankenævnene. På den måde underminerer skatteministeren den nye klagestruktur på skatteområdet, der i foråret blev vedtaget med bred politisk opbakning. Det er retssikkerhedsmæssigt betænkeligt på den måde at lave særsystemer i specifikke tilfælde. Og værre bliver det, når man tager in mente, at vurderingsankenævnene har en gennemsnitlig sagsbehandlingstid på 2 år og alligevel får omgjort 77 pct. af alle deres afgørelser. Borgerne kan således forvente sig en langstrakt kamp og måske endnu et forkert udfald. Det er at skyde borgernes retssikkerhed under fode. Derfor bør man følge den klagemodel på skatteområdet, som er vedtaget, og hvor boligejerne selv bestemmer, om de vil klage til vurderingsankenævnene eller Landsskatteretten”, siger Henriette Kinnunen, skattejurist hos CEPOS.