Særskat vil svække i forvejen svag energi­sektor

Bragt i Børsen d. 12. maj 2026

Skrevet af Otto Brøns-Petersen

Europas hårdt plagede energisektor står over for endnu et selvskabt problem. Fem lande – Tyskland, Spanien, Italien, Portugal og Østrig – ønsker, at EU skal indføre en engangsskat på “ekstraordinære profitter i energisektoren”.

Det er kun fire år siden, der sidst blev besluttet en sådan “engangsskat”. Det ser dog heldigvis ud til, at EU-Kommissionen har brændt fingrene så meget sidst, at den tøver med en gentagelse. Også de (endnu) regeringsbærende danske socialdemokrater virker til at sky ilden denne gang.

Dele af energisektoren tjener faktisk gode penge for tiden, så hvorfor er en særskat en dårlig idé? Der findes tilmed permanente særskatter på grundrenter, f.eks. i den danske Nordsø.

Svingende indtægter

Den skat, de fem lande lægger op til, er bare ikke en skat på overnormalt afkast. Sidst valgte man et helt arbitrært skattegrundlag. Desuden er fokus slet ikke på systematiske grundrenter (som kommer fra eksklusive adgang til f.eks. at udnytte et oliefelt eller en god vindplads). Det er derimod på de meget volatile energipriser, hvilket skaber meget svingende indtægter i energisektoren.

I øjeblikket skyldes de høje priser flaskehalse fra blokeringen af Hormuzstrædet, men den store mængde vedvarende energi i de europæiske energisystemer og afviklingen af atom- og kulkraft medfører, at der desuden er indbygget en strukturel volatilitet i især elpriserne. For at mildne udsvingene er det nødvendigt med en back-up-kapacitet, der kan træde til, når VE og andre kilder ikke leverer nok. Ellers må forbruget alene bære tilpasningen. Men hvis der skal være incitament til at have anlæg til at levere backup i ekstreme situationer, kræver det, at der er indtjening nok i disse kortere intervaller til at dække omkostningen ved anlæggene.

Hvis staten beskatter toppen i gode tider uden fradrag i dårlige, svækkes incitamentet til netop de investeringer i kapacitet, som Europas volatile energisystem har brug for.

Fortænkt indgreb

Hertil kommer, at de fem lande udfordrer selve forfatningsstrukturen i EU. Man vil ligesom sidste gang gennemføre EU-skatten ved at omgå traktatens krav om enstemmighed på skatteområdet og i stedet anvende en bestemmelse om, at akutte forsyningsproblemer kan imødegås med indgreb med simpelt flertal.

Det var i alle henseender fortænkt, og der verserer med god grund en sag ved domstolen. Men det er i høj grad op til medlemslandene at holde fast i traktatens beskyttelse mod majorisering og centralisme ved at gå imod forslagene, allerede når de dukker op. Derfor må lande som Danmark sætte foden ned.

EU-Kommissionen plejer ikke at holde sig tilbage fra større centralisering, tiltag der kan give den tiltrængt popularitet i folkehavet (sidst ved at kræve provenuet brugt på at dele ud til forbrugerne) eller instrumenter, der potentielt kunne ende i EU’s kasse. Så det siger noget om problemerne med denne skat, at man trods alt ikke er sprunget på vognen denne gang. Endnu da.