Relateret artikel
Top 1 pct. mest formuende betaler 8 pct. af alle skatter og afgifter
9. april 2026
I dette notat ser vi nærmere på, hvor meget de 1 pct. mest formuende betaler i personrelaterede skatter og afgifter.
Samfundsøkonomisk tab på 21 mia. kr. fra urentable offentlige infrastrukturprojekter i 2002-2013
Udgivet d.
15. marts 2018 - 11:31
ABCepos
Offentlige investeringer
Offentlige udgifter
Produktivitet
Produktivitetskommissionen har gennemgået alle besluttede infrastrukturprojekter i perioden 2002-2013. De kommer frem til, at 37 pct. af midlerne gik til infrastrukturprojekter, som ikke er rentable. Det samlede samfundsøkonomiske tab på disse projekter er 21 mia. kr., jf. figuren.
Eksempelvis blev letbanen langs Ring 3 i København vurderet til at give et samfundsøkonomisk tab på 8,4 mia. kr., mens MetroCityringen i København blev vurderet til et samfundsøkonomisk tab på 7,5 mia. kr.
Med Produktivitetskommissionens egne ord:
”Næsten 40 pct. af de penge, man politisk besluttede at bruge på transportinfrastruktur i perioden 2002-2013, blev investeret i projekter, der på beslutningstidspunktet blev vurderet til at være urentable. Samfundsøkonomisk tab: 21 mia. kr.”Kilde: Præsentation af hovedkonklusioner i Produktivitetskommissionens analyserapport nr. 5 på pressemøde den 8. januar 2014
Produktivitetskommissionen tilføjer desuden følgende:
”Produktivitetskommissionen anbefaler derfor, at fokus øges på investeringer med lave anlægsomkostninger og høje samfundsøkonomiske afkast.”
samt
”Et eksempel på et nyere projekt, der er politisk vedtaget på trods af, at det er meget urentabelt, er letbanen langs Ring 3 i København.” Kilde: Infrastruktur, Produktivitetskommissionens analyserapport 5, januar 2014
Forfatter
Relateret artikel
Kommunal omfordeling i Danmark 2011-2024
30. marts 2026
I 2024 var det borgerne i en lille gruppe kommuner – hvor de fleste er placeret i hovedstadsområdet – der trak ”velfærdslæsset” for den øvrige del af landet. Denne tendens er blevet mere udtalt i perioden fra 2011 til 2024.
Hjælp os med at rykke Danmark i en borgerlig-liberal retning
I CEPOS kæmper vi for individets frihed, det private initiativ, lavere skat og en begrænset statsmagt. Vi arbejder for, at de offentlige finanser bruges fornuftigt, og råderummet omsættes til reformer, der styrker Danmarks fremtid.