Udgivet d.
2. juli 2018 - 09:18
Analyse
CEPOS har udarbejdet en opgørelse over indkomsten af de knap 200 lange videregående uddannelser, hvor lønindkomst, indkomst fra selvstændig virksomhed og overførselsindkomster som dagpenge og børnecheck medregnes.
”Personer der læser aktuar – dvs. forsikringsvidenskab – får i gennemsnit de højeste lønninger. I gennemsnit tjener en aktuar 1.339.000 kr. årligt. Og er man blandt de 1 pct. mest produktive aktuarer i landet, så ryger der i gennemsnit 6,9 mio. kr. i lønningsposen. På 2. pladsen har man lægerne, der i snit tjener 1.205.000 kr., og på 3. pladsen har man ingeniør-uddannelsen inden for virksomhedssystemer. Her kommer der hvert år 1.104.000 kr. i lønningsposen i snit. Kendte uddannelser som cand.polit og jura kommer ind på 7. og 11. pladsen ,” siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, fra CEPOS.
”I opgørelsen af indkomsten af de knap 200 lange videregående uddannelser medregnes lønindkomst, indkomst fra selvstændig virksomhed og overførselsindkomster som dagpenge og børnecheck,” siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS
”Ser man på de 20 uddannelser, der typisk giver den højeste indkomst bygger de alle – på nær jura- på en matematisk tankegang og på naturvidenskab. I bund 20 har vi mere bløde uddannelser med udgangspunkt i musik, kunst og kultur. Der er langt flere kvinder end mænd som vælger uddannelser der giver en lav løn. Gennemsnitslønnen for nr. 1 på listen – aktuaruddannelsen – er ca. 6 gange større end gennemsnitlønnen for nr. sidst på listen som er Billedkunst,” siger cheføkonom Mads Lundby Hansen.
”Der er en tendens til at kvinder vælger uddannelser, der giver job med lave lønninger. Kvinderne er over-repræsenteret i bund 20 og underrepræsenteret i top 20. Det er bemærkelsesværdigt, da pigerne i gymnasiet får bedre karakterer end drengene.” siger cheføkonom Mads Lundby Hansen.
”Det kan hænge sammen med kulturelle normer. Jeg har en forventning om, at det kommer til at ændre sig i fremtiden, fordi kønsrollerne er under forandring,” siger cheføkonom Mads Lundby Hansen.
”Produktivitetskommissionen problematiserede, at så mange unge vælger uddannelse, der giver lav løn og høj ledighed. Min anbefaling er, ikke at man decideret lukker uddannelser, men i stedet giver unge bedre incitament til at vælge uddannelser, der giver høj løn og job. Det kan ske via lavere topskat, som er en ekstra skat på uddannelser, der giver høj løn. Samtidig kan SUen omlægges til lån. Det vil isoleret set bevirke, at det bliver dyrere at tage en uddannelse. Det kan betyde at de unge i højere grad vil betragte uddannelse som en investering, der skal give et job og en god uddannelse. Man vil i højere grad tænke: Hvad får jeg ud af dette SU-lån efter endt uddannelse i form løn og job”, siger cheføkonom Mads Lundby Hansen.
International arbejdskraft er en fordel for dansk økonomi. Diskussionen om international arbejdskraft har også handlet om kriminalitet, men udlændinge i job er mindre kriminelle end sammenlignelige danske statsborgere.
Udlændinge begår næsten dobbelt så meget kriminalitet som danskere, men ikke dem, der kommer for at arbejde. De har færre lovbrud, så erhvervsordninger kan udvides uden øget kriminalitet.
