CEPOS logo

Små forskelle i antal år på tilbagetrækningsydelser

Udgivet d.

13. oktober 2024 - 13:59

Analyse

Befolkning

Pension

Socialdemokratiet har meddelt, at de ønsker et mere ’social retfærdigt’ og ’realistisk’ pensionssystem. Hvad det præcis indebærer, er uklart. En mulighed er, at Socialdemokratiet ønsker en differentieret pensionsalder, så nogle grupper i større omfang end andre skal have mulighed for at trække sig tidligere tilbage.

Så sent som i foråret 2022 konkluderede Pensionskommissionen, at der ikke er grundlag for at differentiere pensionsalderen yderligere. CEPOS har opdateret Pensionskommissionens beregninger og set på, hvor mange år en 40-årig kan forvente at have på de forskellige tilbagetrækningsordninger baseret på de tilbagetrækningsmønstre og den levetid, som var gældende i 2022-2023. Analysen bekræfter Pensionskommissionens resultater, idet den finder, at:

 

  • Den største forskel i antal år på en tilbagetrækningsydelse findes mellem mænd og kvinder. En 40-årig kvinde kan forvente 5,1 år mere på en tilbagetrækningsordning end en 40-årig mand.
  • Der er kun begrænset forskel mellem uddannelsesgrupper. Målt som 40-årig kan ufaglærte forvente flest år på tilbagetrækningsordninger (20,3 år), mens personer med en lang videregående uddannelse (LVU) kan forvente færrest år (18,3).
  • Hvis man ser bort fra førtidspensionister, har LVU’ere og faglærte lige mange forventede år på tilbagetrækningsordninger (18,0).
  • Inden for hver uddannelsesgruppe er der stor spredning i forventet levealder. 35-40 pct. af de ufaglærte kan forvente at leve længere end gennemsnittet for LVU’ere.
  • Givet de små forskelle i forventet antal år på tilbagetrækningsydelser mellem uddannelsesgrupper og den store spredning i forventet levetid inden for de enkelte uddannelsesgrupper, er det ikke hensigtsmæssigt at lave differentierede tilbagetrækningsordninger baseret på uddannelsesvalg.

Hent Analysen

CEPOS har opdateret Pensionskommissionens beregninger og set på, hvor mange år en 40-årig kan forvente at have på de forskellige tilbagetrækningsordninger baseret på de tilbagetrækningsmønstre og den levetid, som var gældende i 2022-2023.

Relateret artikel

3-dobling af antal offentligt ansatte i løbet af 58 år

19. december 2025

ABCepos: 3-dobling af antal offentligt ansatte i løbet af 58 år.

Relateret artikel

Tre ud af ti ikke-vestlige indvandrere mellem 40-64 år er på førtidspension i Odense og Aarhus

15. december 2025

Andelen af ikke-vestlige vestlige indvandrere på førtidspension varierer markant på tværs af kommuner.

Hjælp os med at rykke Danmark i en borgerlig-liberal retning

I CEPOS kæmper vi for individets frihed, det private initiativ, lavere skat og en begrænset statsmagt. Vi arbejder for, at de offentlige finanser bruges fornuftigt, og råderummet omsættes til reformer, der styrker Danmarks fremtid.
Støt os månedligt som

Privat

Støt os månedligt som

Virksomhed