Pressemeddelelse
CEPOS udgiver i dag en ny analyse, der viser, at staten har øget sit årlige forbrug til administration og ledelse med over 9,4 milliarder kroner siden 2011.
“Det interessante spørgsmål er, om politikerne overhovedet bakker op om en så stor opprioritering af statslig ledelse og administration? Eller om de i virkeligheden ville ønske, at ressourcerne var prioriteret anderledes – f.eks. til varme hænder som SOSU´er, sygeplejersker, lærere mv. eller til skattelettelser, der kommer alle borgere til gavn” siger Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS.
Analysen viser en stor stigning i statens forbrug på ledelse og administration, der siden 2011 er steget med over 15.000 fuldtidsbeskæftigede.
Udover styrkelsen af SKAT er det meget svært at få øje på, at politikerne har truffet en overordnet beslutning om, at forbruget af kolde hænder i staten skulle stige så markant. Der er således tale om ’mange bække små’, og spørgsmålet er, om politikerne har været opmærksomme på udviklingen.
”Det er værd at bemærke, at stigningen i forbruget af kolde hænder i staten er sket siden 2017. Det var en periode, der først var kendetegnet af et stort økonomisk råderum og dernæst covid-19, hvor låget for alvor røg af den statslige udgiftsstyring. Der har således været rigeligt med ressourcer, og det har givet mulighed for, at man har kunnet gå DJØF-amok i staten,” siger Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS.
Forskningschef Karsten Bo Larsen kan kontaktes på 41 22 04 76 for uddybende kommentarer.
Resumé
Antallet af ansatte i staten er i perioden 2011 til 2022 steget med 15.200 årsværk (10 pct.), og hele stigningen kan forklares med en tilsvarende stigning i ansatte beskæftiget med administration og ledelse i staten. Stigningen er sket fra 2017 og frem.
Administrative medarbejdere og ledere udgør derfor en stadig større del af de statsansatte og særligt andelen af akademikere, herunder især akademikere med en juridisk eller samfundsvidenskabelig uddannelse (DJØF´ere), er steget i perioden.
De 15.200 ekstra årsværk til administration og ledelse koster staten ca. 9,4 mia. kr. i lønomkostninger årligt, og hertil kommer udgifter til it, møbler, bygninger mv. Der har således i perioden fra 2011 til 2022 været tale om en meget betydelig stigning i udgifterne til de såkaldte ”kolde hænder”, hvis opgaver ikke er direkte relateret til produktionen af borgerrettede velfærdsydelser.
Vi har undersøgt ændringerne i statens personaleforbrug siden 2011 nærmere. Følgende fremgår af undersøgelsen:
- Andelen af administrative årsværk i staten er steget fra 33 til 39 pct. fra 2011 til 2022. Det svarer til en stigning i antal administrative årsværk på 29 pct. eller 14.400 administrative årsværk. Derudover er der 800 flere ledere i 2022 end i 2011. Ca. 6.800 administrative årsværk og 1.000 ledelsesårsværk er ansat siden 1. kvartal 2020, dvs. under corona-epidemien og den nuværende regering. Der er tale om en generel stigning på stort set alle ministerområder, hvilket tyder på, at det øgede forbrug til administration og ledelse siden 2020 ikke kun er epidemi-relateret.
- Andelen af ledere har været på ca. 12 pct. gennem hele perioden. Det betyder, at ca. halvdelen af statens personaleforbrug eller ca. 83.500 årsværk er beskæftiget med administration eller ledelse i 2022.
- Stigningen i antal årsværk til administration og ledelse skyldes primært en markant tilførsel af akademikere og herunder særligt DJØF´ere. I alt er der 16.800 flere akademikere, herunder 10.000 DJØF´ere, i 2022 end i 2011 beskæftiget med administration og ledelse.
- Stigningen i antal årsværk til administration og ledelse fordeler sig på stort set alle ministerområder. Skatteministeriets område udgør en væsentlig del af stigningen – ca. 3.600 årsværk – og denne stigning er i høj grad udtryk for en politisk prioriteret styrkelse af bemandingen. Når disse årsværk indgår i beregningerne, skyldes det, at styrkelsen har været med ansatte, der har typiske administrative stillingsbetegnelser som fx kontorfunktionær, jurist eller økonom. Selv uden stigningen i Skatteministeriet, er der dog tale om en meget betydelig stigning i antallet af administrative årsværk i staten, jf. tabel 1.
- Antallet af årsværk i departementerne er ligeledes steget fra ca. 4.100 årsværk i 2011 til ca. 5.200 årsværk i 2022. Stigningen er primært sket siden 2017, og igen er det gruppen af DJØF´ere, der tegner sig for hele stigningen.
Denne analyse er en del af ”Projekt 3%.” Projektet har til formål at identificere reformer, der kan hæve den økonomiske vækst i Danmark til 3 pct. årligt de næste ti år. Projektet er støttet af Kraks Fond og af Novo Nordisk Fonden. (NNF20SA0066299)
