Pressemedelelse
CEPOS offentliggør i dag en analyse, der peger på, at statslig regulering skaber unfair konkurrence mellem offentlige og private botilbud på handicapområdet. Det er problematisk, da fair konkurrence er nødvendig for en effektiv anvendelse af skatteborgernes penge, så vi får mest mulig velfærd til gavn for samfundets mest udsatte.
Den statslige regulering af botilbud på handicapområdet, stiller ikke samme krav til offentlige og private leverandører.
“De private botilbud på handicapområdet er underlagt skærpede krav til deres organisering, regnskab og revision sammenlignet med de offentlige tilbud. Det skaber en unfair konkurrence mellem de private og de offentlige botilbud,” siger chefkonsulent i CEPOS Jens Lund Andersen.
“Vores analyse af taksterne og regnskaberne for private og offentlige botilbud peger på, at en række kommuner ikke fuldstændigt og korrekt indregner alle omkostninger i tilbuddenes takster. Derfor bliver taksterne for offentlige tilbud lavere end de faktiske omkostninger, hvilket både sætter de private botilbud under pres, ligesom kommunerne træffer afgørelser på et forkert økonomisk grundlag,” siger chefkonsulent i CEPOS Jens Lund Andersen
“Socialtilsynene har som følge af den manglende reelle revision af de enkelte offentlige botilbud vanskeligt ved at vurdere, om offentlige botilbud drives økonomisk effektivt og inden for forvaltningslovens rammer. Socialtilsynene må således henholde sig til revisionsberetningen for kommunens samlede regnskab, og her afdækker vores analyse via en aktindsigt hos alle kommuner, at der er et meget begrænset fokus på revisionen af de kommunale sociale botilbud,” siger chefkonsulent i CEPOS Jens Lund Andersen.
Resumé
CEPOS har undersøgt, om den statslige regulering understøtter en fair konkurrence mellem offentlige og private botilbud på handicapområdet. Fair konkurrence betyder, at offentlige og private botilbud kan konkurrere på lige vilkår, hvilket vil bidrage til en effektiv anvendelse af skatteborgernes penge, så vi får mest mulig velfærd for pengene til gavn for samfundets mest udsatte.
Vores analyser viser, at den statslige regulering skaber unfair konkurrence mellem offentlige og private botilbud, fordi:
- private botilbud er underlagt skærpede krav til deres organisering, regnskab og revision sammenlignet med offentlige botilbud, hvilket øger omkostningerne for private botilbud
- offentlige botilbud i modsætning til private botilbud ikke er underlagt krav om revision, og derfor har de ikke en særskilt revisionspåtegning og revisionsberetning
- revisionen af offentlige botilbud indgår i kommunernes eller regionernes revision, men de fylder meget lidt i disses regnskaber, og derfor udvælges de sjældent til gennemgang
- socialtilsynene har som følge af den manglende reelle revision af de enkelte offentlige botilbud vanskeligt ved at vurdere, om offentlige botilbud drives økonomisk effektivt og inden for forvaltningslovens rammer, men må henholde sig til revisionsberetningen for kommunens samlede regnskab
- socialtilsynets økonomiske tilsyn ikke har afdækket særlige problemer med private botilbuds økonomi sammenlignet med offentlige botilbud
- vores analyse af taksterne og regnskaberne for private og offentlige botilbud klart indikerer, at en række kommuner ikke fuldstændigt og korrekt indregner alle omkostninger i tilbuddenes takster.
- Det gælder for såvel de faste langsigtede omkostninger og de variable indirekte omkostninger. Fx anvendte 19 offentlige botilbud i mindst 98 pct. af deres samlede omkostninger til løn. Dvs. de anvendte mindre end 2 pct. af deres samlede omkostninger til fx it, telefoni, ejendomme mm. Når kommunerne ikke fuldstændigt og korrekt indregner alle omkostninger i deres takster, bliver taksterne for offentlige tilbud lavere end de faktiske omkostninger, hvilket både sætter de private botilbud under pres, ligesom kommunerne træffer afgørelser på et forkert økonomisk grundlag.
Denne analyse er en del af ”Projekt 3%.” Projektet har til formål at identificere reformer, der kan hæve den økonomiske vækst i Danmark til 3 pct. årligt de næste ti år. Projektet er støttet af Kraks Fond og af Novo Nordisk Fonden. (NNF20SA0066299)
