Stigende bureaukrati på sygehusene

Sundhedsområdet er et af de allervigtigste emner for de danske vælgere[1]. Dette notat undersøger udviklingen i ansatte i ikke-patientrettede funktioner (dvs. administratorer og støttefunktioner – ofte omtalt som kolde hænder) på de offentlige sygehuse i perioden 2019-2025 målt ved antal årsværk. De offentlige sygehuse i analysen omfatter både somatikken og psykiatrien.

De væsentligste resultater er:

• Antallet af fuldtidsbeskæftigede er steget fra ca. 106.500 til 116.700 på de offentlige sygehuse. Det er en stigning på lige over 10.000 fuldtidsbeskæftigede, hvilket svarer til en vækst på 9,5 pct.
• Antallet af ikke-patientrettede opgaver er steget med ca. 4.900 fuldtidsbeskæftigede – fra 19.700 i 2019 til 24.600 i 2025. Det skyldes mestendels flere ansættelser i personalegrupperne `administrativt personale`, `akademisk personale, i øvrigt` samt `øvrige`. Disse tre grupper er tilsammen vokset med ca. 4.200 fuldtidsbeskæftigede
• Sygeplejerskerne, der udgør en anseelig andel af de varme hænder, er blot steget med 537 årsværk – svarende til 1,5 pct. Tilsvarende er antallet af læger steget med 2.827 årsværk – svarende til 16 pct.
• Andelen af kolde hænder (defineret ved antallet af ikke-patientrettede årsværk ift. samlede årsværk) er steget med 2,6 pct.-point – fra 18,5 pct. i 2019 til 21,1 pct. i 2025.
• Region Nordjylland har i alle syv år den laveste andel kolde hænder på sygehusene, mens Region Midtjylland i over halvdelen af kvartalerne har den højeste andel.
• Samtlige regioner har øget deres andel af kolde hænder på sygehusene mellem 2019 og 2025.

[1] https://www.altinget.dk/fonde/artikel/det-er-vaelgernes-vigtigste-emne-men-de-tror-valget-vil-handle-om-naesten-alt-andet