CEPOS logo

Striden mellem Rawls og Nozick

Udgivet d.

24. september 2015 - 13:30

Tank&Tænk

Frihed

Liberalisme

Offentlige finanser

Værdier

Rawls og Nozick var alt andet end enige, men deres intellektuelle konflikt fra 70’ernes USA giver både et billede af datidens samfund og stof til eftertanke om liberalismen og dens værdier.
En af det tyvende århundredes væsentligste filosofiske skærmydsler var striden mellem de to Harvard-filosoffer John Rawls (1921–2002) og Robert Nozick (1938–2002). Konflikten udfoldede sig især på baggrund af bøgerne A Theory of Justice (Rawls 1971) og Anarchy, State and Utopia (Nozick 1974).

1970’ernes USA var en tid præget af intellektuelt og politisk vemod. Den lange og opslidende Vietnam-krig (1955–1975) havde svært ved at mønstre folkelig opbakning, og Watergate-skandalen (1972) havde kastet smuds på præsidentembedet og fået den amerikanske præsident Nixon til at trække sig i vanære. Folk nærede mistillid til den bestående orden og ledte efter nye politiske løsninger.

Det var her, Rawls og Nozick meldte sig med to skelsættende bøger om politisk filosofi. Rawls bød ind med en socialliberal vision, hvor individuel frihed forenes med et mål om økonomisk lighed, mens Nozick slog til lyd for en libertariansk samfundsindretning, hvor økonomisk omfordeling opfattes som en krænkelse af den personlige frihed. Dog skriver de begge i en liberal politisk tradition, hvor individet kommer før fællesskabet, og hvor individuel frihed opfattes som det højeste politiske gode.

Selvom Rawls og Nozick ligger i hver deres ende af det liberalistiske spektrum, så tackler de begge spørgsmål om retfærdighed, fordelingspolitik og hvordan det perfekte samfund bør se ud. Det gør striden mellem dem til en frugtbar debat.

Hent Artiklen

Striden mellem Rawls og Nozick

Relateret artikel

Har demokratiet ret til at forsvare sig selv med antidemokratiske midler?

20. december 2024

Men hvordan skal vi egentlig forholde os til vores demokrati, når det kæmper for sin egen overlevelse med ikkedemokratiske midler?

Relateret artikel

Vi kan sagtens løfte vores forsvar betydeligt uden at skulle beskatte danskerne yderligere

2. november 2024

Jeg kan godt blive bekymret for, at det helt legitime ønske om at styrke NATO vil blive brugt herhjemme som anledning til at introducere de allerede hårdt beskattede danskere for endnu en skat.

Støt os

En personlig donation til CEPOS støtter vores mission om frihed, ansvar, privat initiativ og begrænset statsmagt for "Et friere og rigere Danmark"
Støt os månedligt som

Privat

Støt os månedligt som

Virksomhed