CEPOS logo

Striden mellem Rawls og Nozick

Udgivet d.

24. september 2015 - 13:30

Tank&Tænk

Frihed

Offentlige finanser

Værdier

Rawls og Nozick var alt andet end enige, men deres intellektuelle konflikt fra 70’ernes USA giver både et billede af datidens samfund og stof til eftertanke om liberalismen og dens værdier.

En af det tyvende århundredes væsentligste filosofiske skærmydsler var striden mellem de to Harvard-filosoffer John Rawls (1921–2002) og Robert Nozick (1938–2002). Konflikten udfoldede sig især på baggrund af bøgerne A Theory of Justice (Rawls 1971) og Anarchy, State and Utopia (Nozick 1974).

1970’ernes USA var en tid præget af intellektuelt og politisk vemod. Den lange og opslidende Vietnam-krig (1955–1975) havde svært ved at mønstre folkelig opbakning, og Watergate-skandalen (1972) havde kastet smuds på præsidentembedet og fået den amerikanske præsident Nixon til at trække sig i vanære. Folk nærede mistillid til den bestående orden og ledte efter nye politiske løsninger.

Det var her, Rawls og Nozick meldte sig med to skelsættende bøger om politisk filosofi. Rawls bød ind med en socialliberal vision, hvor individuel frihed forenes med et mål om økonomisk lighed, mens Nozick slog til lyd for en libertariansk samfundsindretning, hvor økonomisk omfordeling opfattes som en krænkelse af den personlige frihed. Dog skriver de begge i en liberal politisk tradition, hvor individet kommer før fællesskabet, og hvor individuel frihed opfattes som det højeste politiske gode.

Selvom Rawls og Nozick ligger i hver deres ende af det liberalistiske spektrum, så tackler de begge spørgsmål om retfærdighed, fordelingspolitik og hvordan det perfekte samfund bør se ud. Det gør striden mellem dem til en frugtbar debat.

Hent Artiklen

Rawls og Nozick står i hver sin liberalistiske retning, men begge behandler retfærdighed og fordeling, hvilket gør deres debat særlig frugtbar.

Relateret artikel

Regeringens afbureaukratisering går den forkerte vej

13. december 2025

I første kvartal 2025 faldt antallet i statens ledelse og administration med 248 fuldtidsbeskæftigede, men siden er antallet steget, så der efter 3. kvartal 2025 nu er 661 flere fuldtidsbeskæftigede beskæftiget med administration og ledelse.

Relateret artikel

Har regeringens afbureaukratisering i staten allerede tabt pusten?

25. september 2025

CEPOS har opgjort statens personaleforbrug til ledelse og administration fra 1. kvartal 2011 til 2. kvartal 2025.

Hjælp os med at rykke Danmark i en borgerlig-liberal retning

I CEPOS kæmper vi for individets frihed, det private initiativ, lavere skat og en begrænset statsmagt. Vi arbejder for, at de offentlige finanser bruges fornuftigt, og råderummet omsættes til reformer, der styrker Danmarks fremtid.
Støt os månedligt som

Privat

Støt os månedligt som

Virksomhed