Hent Artiklen
Rawls og Nozick står i hver sin liberalistiske retning, men begge behandler retfærdighed og fordeling, hvilket gør deres debat særlig frugtbar.
Striden mellem Rawls og Nozick
Udgivet d.
24. september 2015 - 13:30
Tank&Tænk
Frihed
Offentlige finanser
Værdier
Rawls og Nozick var alt andet end enige, men deres intellektuelle konflikt fra 70’ernes USA giver både et billede af datidens samfund og stof til eftertanke om liberalismen og dens værdier.
En af det tyvende århundredes væsentligste filosofiske skærmydsler var striden mellem de to Harvard-filosoffer John Rawls (1921–2002) og Robert Nozick (1938–2002). Konflikten udfoldede sig især på baggrund af bøgerne A Theory of Justice (Rawls 1971) og Anarchy, State and Utopia (Nozick 1974).
1970’ernes USA var en tid præget af intellektuelt og politisk vemod. Den lange og opslidende Vietnam-krig (1955–1975) havde svært ved at mønstre folkelig opbakning, og Watergate-skandalen (1972) havde kastet smuds på præsidentembedet og fået den amerikanske præsident Nixon til at trække sig i vanære. Folk nærede mistillid til den bestående orden og ledte efter nye politiske løsninger.
Det var her, Rawls og Nozick meldte sig med to skelsættende bøger om politisk filosofi. Rawls bød ind med en socialliberal vision, hvor individuel frihed forenes med et mål om økonomisk lighed, mens Nozick slog til lyd for en libertariansk samfundsindretning, hvor økonomisk omfordeling opfattes som en krænkelse af den personlige frihed. Dog skriver de begge i en liberal politisk tradition, hvor individet kommer før fællesskabet, og hvor individuel frihed opfattes som det højeste politiske gode.
Selvom Rawls og Nozick ligger i hver deres ende af det liberalistiske spektrum, så tackler de begge spørgsmål om retfærdighed, fordelingspolitik og hvordan det perfekte samfund bør se ud. Det gør striden mellem dem til en frugtbar debat.
Forfatter
Relateret artikel
Stigende bureaukrati i Forsvaret
12. januar 2026
De senere års styrkelse af Forsvaret har ført til en uforholdsmæssig stor udvidelse af antallet af ledere og administratorer i stillingskategorier, der ikke er direkte rettet mod militære operative opgaver.
Relateret artikel
Vi må ikke ofre livet for ligheden
6. januar 2026
Forleden så jeg filmen "Den sidste viking". I filmen fortælles en lille, men brutal og absurd historie, som er enormt rammende for vores samfund i dag. Et samfund skal ikke afhugge hoveder for at sikre retfærdighed.
Hjælp os med at rykke Danmark i en borgerlig-liberal retning
I CEPOS kæmper vi for individets frihed, det private initiativ, lavere skat og en begrænset statsmagt. Vi arbejder for, at de offentlige finanser bruges fornuftigt, og råderummet omsættes til reformer, der styrker Danmarks fremtid.