Struktur­for­rin­gende kapitalskatter står i kø

Bragt i Børsen d. 9. juni 2026

Skrevet af Otto Brøns Petersen

Skatterne på kapitalafkast er uden sammenligning de mest forvridende i det danske skattesystem. De er høje, uensartede og komplekse. Derfor er det godt, at regeringsgrundlaget lægger op til vidtgående ændringer.

Men selv om der også er enkelte forbedringer, trækker flere elementer i den gale retning. Og det helt afgørende – og ubesvarede – spørgsmål er, hvad de nye regler for hovedaktionærer kommer til at gå ud på. Det kan blive kritisk, ikke bare for hovedaktionærer, men også bl.a. iværksættervirksomheder.

Først de gode elementer.

Bizar øvelse

Selskabsskatten nedsættes med 3 procentpoint. Selskabsskatten er dog ikke en central del af investorbeskatningen, men bæres i praksis af lønmodtagerne. Lofterne for aktiesparekontoen og den laveste aktieskat og bundgrænsen for arveafgift sættes op, men sænkes samtidig af den bizarre øvelse med at suspendere reguleringen af alle grænser i skattesystemet.

Det kan vel også regnes til positivkontoen, at de røde regeringspartier har droppet idéen om formueskat.

De strukturforringende elementer står desværre i kø.

Der kommer loft over rentefradraget. Det vil kunne ramme boligejere, som i forvejen er ekstra beskattet af progressiv ejendomsværdiskat, men vil også kunne ramme små og nye virksomheder.

Ofte er stifterne og deres netværk henvist til at belåne deres boliger for at skaffe kapital. De står i forvejen over for en betydelig skattesanktion, bestående i forskellen mellem fradragsværdien for renter og aktieindkomstbeskatningen.

Borgfreden om boligbeskatningen er slut, og Moderaternes misforståede avanceskat er kommet i spil.

Arveafgiften

Regeringen vil fordoble arveafgiften for almindelige mennesker med store boer til 30 pct. Arveafgiften kommer oveni den løbende beskatning af kapitalafkast. Den lavere sats på 10 pct. for familieejede virksomheder fastholdes dog, men de bør næppe ånde lettet op. Hvem kan i længden forsvare, at de største arveudlod skal betale meget mindre?

Presset for at hæve også satsen for de familieejede vil givetvis stige og blive næret af tilskyndelsen til formueomlægning, der kan gå ind under den lave sats.

Det mest afgørende spørgsmål er dog, hvordan man kommer til at håndtere hovedaktionærerne.

Hidtil har det været klaret ved, at den højeste marginalskat på løn omtrent har svaret til den sammensatte selskabs- og aktieindkomstskat. Men hvis man nu på grund af selskabsskattelettelsen og af hensyn til hovedaktionærbeskatningen vælger at hæve aktieindkomstskatten også for ikke-hovedaktionærer, vil det være en voldsom forøgelse af forvridningerne.

Selv for hovedaktionærer – hvis indkomst langtfra udelukkende reelt består i løn – kan en højere aktieindkomstskat medføre betydelige forvridninger, selvom selskabsskatten sænkes samtidig.

Derfor er det på tide at få indført en egentlig hovedaktionærmodel, ligesom i andre lande. Det vil være et ægte fremskridt.