Resumé

I regeringsgrundlaget skriver SVM-regeringen, at den vil ”have fokus på, at den vejledende høringsfrist på fire uger som klar hovedregel overholdes”.1 

Der er dog ikke meget, der tyder på, at regeringen har haft succes med at leve op til ambitionen i sit første år. Figur 1 og figur 2 nedenfor viser således, at den vejledende høringsfrist på fire uger ikke er blevet overholdt for ét ud af tre lovforslag og næsten 4 ud af 10 bekendtgørelser. Hvor der frem mod midten af 2010’erne kunne konstateres en gradvis forbedring af overholdelsen af høringsfristen, ser udviklingen nu ud til at stå i stampe. 

Herby (2022) viser, at den tidligere S-regering havde fordoblet brugen af meget korte høringsfrister (fem eller færre arbejdsdage), og at denne stigning i brugen af meget korte høringsfrister ikke kunne forklares med COVID-19 og krigen i Ukraine. I forhold til lovforslag med meget korte høringsfrister var andelen i 2023 næsten på niveau med de fem år forud for COVID-19-pandemien, jf. figur 3. 

Regeringen opfordres til at holde fokus på at overholde den vejledende høringsfrist på minimum fire uger både for lovforslag og bekendtgørelser. Folketinget kan ligeledes fremme lovprocessen ved ikke i så høj grad at imødekomme ønsker om hastebehandling og kræve at lovforslag har været i høring i minimum fire uger, før de kan vedtages. 

Læs analysen her