CEPOS logo

SVM-regeringens første år: Stadig problemer med korte høringsfrister

Udgivet d.

30. januar 2024 - 09:58

Analyse

Demokrati

Regulering

Resumé

I regeringsgrundlaget skriver SVM-regeringen, at den vil ”have fokus på, at den vejledende høringsfrist på fire uger som klar hovedregel overholdes”.1 

Der er dog ikke meget, der tyder på, at regeringen har haft succes med at leve op til ambitionen i sit første år. Figur 1 og figur 2 nedenfor viser således, at den vejledende høringsfrist på fire uger ikke er blevet overholdt for ét ud af tre lovforslag og næsten 4 ud af 10 bekendtgørelser. Hvor der frem mod midten af 2010’erne kunne konstateres en gradvis forbedring af overholdelsen af høringsfristen, ser udviklingen nu ud til at stå i stampe. 

Herby (2022) viser, at den tidligere S-regering havde fordoblet brugen af meget korte høringsfrister (fem eller færre arbejdsdage), og at denne stigning i brugen af meget korte høringsfrister ikke kunne forklares med COVID-19 og krigen i Ukraine. I forhold til lovforslag med meget korte høringsfrister var andelen i 2023 næsten på niveau med de fem år forud for COVID-19-pandemien, jf. figur 3. 

Regeringen opfordres til at holde fokus på at overholde den vejledende høringsfrist på minimum fire uger både for lovforslag og bekendtgørelser. Folketinget kan ligeledes fremme lovprocessen ved ikke i så høj grad at imødekomme ønsker om hastebehandling og kræve at lovforslag har været i høring i minimum fire uger, før de kan vedtages. 

Hent Analysen

Den vejledende høringsfrist på fire uger ikke er blevet overholdt for ét ud af tre lovforslag og næsten 4 ud af 10 bekendtgørelser.

Relateret artikel

Vi ønsker os en ny erhvervsminister, der vil rydde op i regeljunglen

12. marts 2026

Selvom stort set alle regeringer siden 1982, har udtrykt ønske om at reducere regler og bureaukrati i Danmark, er regelmængden mere firedoblet siden 1989. Vi har derfor brug for et forpligtende reduktionsmål.

Relateret artikel

Stigende bureaukrati i Forsvaret

12. januar 2026

De senere års styrkelse af Forsvaret har ført til en uforholdsmæssig stor udvidelse af antallet af ledere og administratorer i stillingskategorier, der ikke er direkte rettet mod militære operative opgaver.

Hjælp os med at rykke Danmark i en borgerlig-liberal retning

I CEPOS kæmper vi for individets frihed, det private initiativ, lavere skat og en begrænset statsmagt. Vi arbejder for, at de offentlige finanser bruges fornuftigt, og råderummet omsættes til reformer, der styrker Danmarks fremtid.
Støt os månedligt som

Privat

Støt os månedligt som

Virksomhed