Pressemedelelse

Uddannelsesniveauet i Danmark har været stærkt stigende siden 2008 – især blandt offentligt ansatte.

3,3 millioner år. Så mange flere års uddannelse havde den danske arbejdsstyrke (18-66-årige) i 2021 end i 2008. Heraf står ansatte i den offentlige sektor for 1 million uddannelsesår. Det svarer til et gennemsnit på 0,8 flere uddannelsesår pr. person og hele 1,0 flere uddannelsesår pr. offentligt ansat.

Særligt antallet af offentligt ansatte med en samfundsvidenskabelig kandidatuddannelse er steget fra 2008 til 2021. I 2008 var der 22.600 fuldtidsbeskæftigede og i 2021 var der 42.000. Det svarer til en stigning på 86 procent.

 ”Det er tankevækkende, at en betydelig del af stigningen i uddannelsesniveau i den offentlige sektor skyldes en vækst i antallet af administratorer med en videregående samfundsvidenskabelig uddannelse, når der ikke på noget tidspunkt har været et højt prioriteret politisk ønske om dette. Til gengæld er der mangel på uddannede lærere, pædagoger, SOSU´er og sygeplejersker, som politikerne ønsker sig flere af,” siger Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS og fortsætter:

”Det tyder på, at personaleforbruget i den offentlige sektor har været styret af udbuddet af arbejdskraft, hvor man kort sagt har ansat dem, som man kunne få, i stedet for dem som man helst ville have,” siger Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS.

Flere højtuddannede ’kolde hænder’ i den offentlige sektor betyder også højere udgifter til lønninger. Siden 2008 er de offentlige lønninger steget med 25,5 milliarder kroner (2021 lønniveau) mere end de overenskomstmæssigt aftalte lønninger. Fortsætter denne udvikling vil de offentlige udgifter stige med yderligere ca. 32,1 milliarder kroner i 2030.

”På de uddannelser hvor en stor del af de færdiguddannede får job i den offentlige sektor, bør politikerne ændre dimensioneringen af antal uddannelsespladser, så den i højere grad er baseret på forventningen til det fremtidige behov fremfor aktuelle ledighedstal.” siger Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS og forsætter:

”Der bør desuden være en tættere politisk styring af medarbejdersammensætningen i den offentlige sektor, så det bliver vanskeligere at ansætte administratorer i stedet, når man ikke kan få de varme hænder, som der er et politisk ønske om. Det kan fx gøres ved at indføre et ’bureaukratloft’ over antallet af chefer og administratorer i den offentlige sektor,” siger Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS. 

Resumé

I dette notat analyseres udviklingen i uddannelsesniveauet i Danmark siden 2008. Resultaterne er opsummeret følgende:

• Uddannelsesniveauet i Danmark har været stærkt stigende. Målt i antal uddannelsesår er uddannelsesniveauet for voksne i arbejdsstyrken (18-66-årige) steget med 3,3 mio. år siden 2008 heraf 1,0 mio. år i den offentlige sektor.
• Stigning svarer til henholdsvis 0,8 år pr. person samlet set og 1,0 år pr. ansat i den offentlige sektor i gennemsnit pr. person. Uddannelsesniveauet er således steget mest i den offentlige sektor.
• En betydelig del af stigningen i uddannelseskapitalen på 1 mio. uddannelsesår i den offentlige sektor skyldes et stigende uddannelsesniveau indenfor offentlig forvaltning, forsvar og socialsikring. Der er i alt 137.000 fuldtidsbeskæftigede inden for offentlig forvaltning mm. i 2021, hvilket er 11.300 mere end i 2008. Samtidig er det gennemsnitlige antal uddannelsesår steget med 1,4 år, hvorved der anvendes en stadig større uddannelseskapital til offentlig forvaltning mm.
• Særligt antallet af offentligt beskæftigede med en samfundsvidenskabelig kandidatuddannelse er steget fra 2008 til 2021. I 2008 var der 22.600 fuldtidsbeskæftigede og i 2021 var der 42.000. Det svarer til en stigning på 86 pct. Samlet steg antallet af kandidater kun med 64 pct., dvs. antallet af samfundsvidenskabelige kandidater i den offentlige sektor er steget mere end gennemsnittet.
• Når offentligt ansatte får en længere uddannelse, vil det gennemsnitlige lønniveau stige. Siden 2008 er de offentlige lønninger steget med 25,5 mia. kr. (2021 lønniveau) mere end de overenskomstmæssigt aftalte lønninger. Fortsætter denne udvikling vil de offentlige udgifter stige med yderligere ca. 32,1 mia. kr. i 2030 og 37,3 mia. kr. i 2040 med et uændret antal offentligt ansatte