CEPOS logo

Udpegning til kommunale selskabers bestyrelser begrundes kun i begrænset omfang med faglig indsigt eller ledelseserfaring

Udgivet d.

26. februar 2018 - 11:22

ABCepos

Kommuner & regioner

Produktivitet

Valget af personer til at besætte bestyrelsesposterne i kommunale selskaber begrundes ifølge kommunerne selv kun i begrænset omfang med faglig indsigt eller ledelseserfaring. Kun i 28 pct. af tilfældene angives forsyningssektorfaglige kompetencer og kun 10 pct. nævner ledelsesmæssige kompetencer.

Derimod udpeges bestyrelsesmedlemmer i høj grad som led i konstitueringer og som indirekte aflønning af almindeligt politisk arbejde. 26 pct. angiver direkte kommunale konstitueringer som baggrund for at besætte dem. Det vigtigste kriterium er angivet som kommunalbestyrelseserfaring (60 pct.), jf. figuren.

Anvendelsen af bestyrelsesposter i kommunale selskaber som led i konstitueringer og til at skabe aflønning af almindeligt politisk arbejde risikerer at gå ud over effektivitet og ledelse af disse selskaber. Ifølge såvel Regeringen og Produktivitetskommissionen er der et betydeligt effektivitetspotentiale i forsyningssektoren. Generelt strider offentligt ejerskab mod behovet for armslængde mellem drift, indkøb og regulering, og manglende kompetence og fokus i bestyrelserne kan forstærke problemet. Det taler for at afhænde de kommunalt ejede forsyningsselskaber. I det omfang kommunerne fortsat driver selskaber, bør bestyrelseshonorarer modregnes i det almindelige vederlag for kommunalpolitikere, således som Vederlagskommissionen foreslog. Bestyrelsesmedlemmerne bør udpeges efter dokumenterede kompetencer.

Relateret artikel

Den fiskale bombe under europæisk og dansk økonomi

11. juni 2025

EU's strukturelt voksende gældskvoter, kan på et tidspunkt kan bryde ud i en åben, akut gældskrise.

Relateret artikel

Arbejdspapir 87: Forvridningstabet ved dansk beskatning

6. juni 2025

De progressive skatter på aktie- og kapitalindkomst er de uden sammenligning mest forvridende skatter i det danske skattesystem.

Støt os

En personlig donation til CEPOS støtter vores mission om frihed, ansvar, privat initiativ og begrænset statsmagt for "Et friere og rigere Danmark"
Støt os månedligt som

Privat

Støt os månedligt som

Virksomhed