Pressemeddelelse

Prisen for at hæve 2030-målet i de igangværende regeringsforhandlinger kan løbe op i svimlende 22,4 milliarder kroner ekstra hvert år, viser nye beregninger fra CEPOS.

Nu skal der forhandles klimapolitik på Marienborg, og konsekvenserne af en kommende regerings klimapolitik kan blive særdeles dyr for danskerne.

Ikke mindst, hvis Mette Frederiksen lytter til sine gamle støttepartier.

For både Radikale, Enhedslisten og Alternativet har alle et mål om at skrue op for 2030-målsætningen, så vi skal nå 80 procent CO2-reduktion frem for det nuværende mål om 70 procent. Noget, som fungerende statsminister Mette Frederiksen ikke vil afvise.

Det kan koste samfundsøkonomien 22,4 milliarder kroner – hvert år.

“Hvis man skal gøre det på en omkostningseffektiv måde og holde sig i nærheden af de 22 milliarder kroner, skal man skrue afgifterne på drivhusgasser yderligere i vejret. Brug af tilskud og regulering vil gøre regningen endnu dyrere,” siger analysechef Otto Brøns Petersen, som finder, at et højere klimamål vil blive alt for dyrt ift., hvad effekten af det vil være for den globale udledning af drivhusgasser. ”Omkostningen ved et 80 pct.-mål er mere end ti gange så stor som den globale klimagevinst” siger Otto Brøns-Petersen, analysechef i CEPOS.

Problemet med et nationalt mål er først og fremmest, at det er en meget dyr og ineffektiv måde at nedbringe den globale CO2-udledning.

”Vi vil kunne få meget mere ’klima for pengene’ ved at trække kvoter ud af det europæiske kvotesystem. Et rent nationalt klimamål sender en stor del af udledningen videre til andre lande i form af lækage. Dermed er et nationalt mål om 80 procent reduktion i høj grad symbolpolitik,” siger Otto Brøns-Petersen, analysechef i CEPOS.

Beregningerne i notatet bygger på regeringens virkemiddelkatalog.

Resumé

En udvidelse af klimamålet om 70 pct. drivhusgasreduktion til 80 pct. anslås på baggrund af regeringens virkemiddelkatalog at koste 22,4 mia.kr. i årlig samfundsøkonomisk omkostning. Det kræver, at det mest omkostningseffektive redskab tages i anvendelse – dvs. en forhøjelse af CO2e-afgiften og udbredelse til også at omfatte landbruget. Ellers vil det blive væsentligt dyrere.

En skærpelse af målsætningen vil dog blive driftsøkonomisk hård ved landbrugserhvervet. De samfundsøkonomiske omkostninger ved at forhøje 70 pct.-målet til et 80 pct.-mål er mere end ti gange så store som de globale klimagevinster.

Det frarådes at udvide målsætningen til 80 pct., at fastholde et mål der alene omfatter nationale udledninger før lækage samt at skærpe målsætningen uden en forudgående analyse. 70 pct.-målet blev besluttet uden et sådant beslutningsgrundlag.

Denne analyse er en del af ”Projekt 3%.” Projektet har til formål at identificere reformer, der kan hæve den økonomiske vækst i Danmark til 3 pct. årligt de næste ti år. Projektet er støttet af Kraks Fond og af Novo Nordisk Fonden. (NNF20SA0066299)