CEPOS logo

Indkomstuligheden er steget – men alle indkomstgrupper er blevet rigere

Udgivet d.

5. maj 2026 - 11:34

Analyse

Indledning

Dette notat giver et overblik over udviklingen i den økonomiske ulighed og sætter gennem en dekomponering af indkomstuligheden særligt fokus på, hvad der har drevet indkomstuligheden op.

Analysen viser:

  • Uligheden i indkomster er steget siden starten af 90’erne.
  • Gini-koefficienten er steget under alle statsministre i perioden, uanset partifarve.
  • Indkomstfremgangen har været størst i toppen af indkomstfordelingen, men der har været indkomstfremgang for alle indkomstlag.
  • Der er til gengæld ikke tegn på, at uligheden i formuer er steget over de seneste årtier.
  • Udbredelsen og væksten i pensionsformuer har bidraget betydeligt til at øge formuerne i bunden og midten af formuefordelingen.
  • Andelen af personer med negativ nettoformue er faldet siden 2014.

Hent Analysen

Dette notat giver et overblik over udviklingen i den økonomiske ulighed og sætter gennem en dekomponering af indkomstuligheden særligt fokus på, hvad der har drevet indkomstuligheden op.

Relateret artikel

Man skal tjene 820.000 kr. for at være i top 10 pct. og 2,0 mio. kr. for at være i top 1 pct.

15. juli 2026

ABCepos: For at være i top 1 pct. skal man have en indkomst (før skat) på knap 2 mio. kr., mens gennemsnitsindkomsten for personer i top 1 pct. udgør 4,7 mio. kr.

Relateret artikel

Udviklingen i økonomisk ulighed under 6 statsministre

14. juli 2026

ABCepos: Udviklingen i økonomisk ulighed under 6 statsministre.

Hjælp os med at rykke Danmark i en borgerlig-liberal retning

I CEPOS kæmper vi for individets frihed, det private initiativ, lavere skat og en begrænset statsmagt. Vi arbejder for, at de offentlige finanser bruges fornuftigt, og råderummet omsættes til reformer, der styrker Danmarks fremtid.

100 kr.