Ulighed i Danmark

Lad os se på de årlige indkomster, som de ser ud før skat, for danske gymnasielærere.
I studietiden har de kommende gymnasielærere jo modtaget SU, og en hel del har haft et deltidsjob. Samlet set har han eller hun således først i tyverne haft måske en indkomst på 35-40 procent af den løn, man kan få, når man efter studiet begynder som gymnasielærer.

Når man så er startet som lærer på et gymnasium og altså er begyndt at få løn som færdiguddannet, vil lønnen stige hvert år til og med det syvende års ansættelse, hvor den ligger omkring 30 procent over begynderlønnen.
Politikerne og gymnasielærernes faglige organisationer har altså sammen besluttet, at indkomsten i et job som nyuddannet gymnasielærer bør være op mod tre gange højere end for dem, der endnu er under uddannelse. Og man har også besluttet sig for, at efter ansættelsen på et gymnasium skal en lærer med syv års erfaring have en månedsløn, som er knapt en tredjedel højere end den pågældende fik ved den første ansættelse.

Der har således på gymnasielærernes område været bred enighed om, at  i Danmark bør forskelle i kvalifikationer som især uddannelse og joberfaring give sig udslag i forskelle i indkomsten, altså i økonomisk ulighed.