VK-regeringen anvender råderummet på en større offentlig sektor – alternativet var en marginalskat på 42 pct.

Regeringen har i sin 2015-fremskrivning lagt op til at anvende størstedelen af sit råderum på 51 mia.kr. på højere offentlige udgifter, mens intet af råderummet anvendes på lavere indkomstskat. VK-regeringen prioriterer bl.a. en vækst i det offentlige forbrug i 2008, der er mere end 3 gange så stor, som den vækst Nyrup-regeringen planlagde for 2008, da den fremlagde sin plan for dansk økonomi frem til 2010. I årene 2009 og 2010 bliver væksten i det offentlige forbrug dobbelt så høj, som Nyrup lagde op til. Den mærkbare vækst i det offentlige forbrug indebærer, at den offentlige sektor frem til 2015 vil udgøre en stigende andel af samfundsøkonomien. Hvis den del af råderummet, der anvendes på at løfte det offentlige forbrug, blev anvendt på at lette skatten på arbejde, kunne marginalskatten for alle beskæftigede blive sænket til 42 pct. frem mod 2015. Dermed ville Danmark have en øverste marginalskat, der er lavere end i USA, Schweiz og England. En sådan skattelettelse ville øge arbejdsudbuddet svarende til ca. 35- 40.000 personer og velstanden (BNP) ville vokse med 21 mia.kr som følge af den øgede beskæftigelse. Herudover ville det blive mere attraktivt at uddanne og dygtiggøre sig, ligesom det bliver mere attraktivt at søge forfremmelse og påtage sig mere ansvar på jobbet. Endelig ville det blive nemmere at tiltrække dygtige udlændinge til det danske arbejdsmarked. Til sammenligning vurderer regeringen, at dens skattepakke vil øge arbejdsudbuddet svarende til 8.000 personer. Regeringen kunne således få 4 til 5 gange så meget arbejdsudbud ud af sit råderum og skattelettelser, hvis den prioriterede at lette skatten på den sidst tjente krone.