Ydelseskommissionens forslag forværrer jobincitament for forsørgere

Type: Analyse
Table of contents×

Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelse

Pressemeddelelse:

CEPOS udgiver i dag en analyse om gevinsten ved at tage et arbejde som følge af Ydelseskommissionens forslag. I analysen er der fokus på børnefamilier og forældrenes tilskyndelse til at tage et job.    

”For enlige forsørgere næsten halveres gevinsten ved at tage et job fra 3.500-5.000 kr. om måneden i det nuværende system til 2.000-2.500 kr. i kommissionens forslag. Når jobgevinsten reduceres så markant, så skyldes det bl.a., at Ydelseskommissionen fjerner kontanthjælpsloftet og indfører et forsørgertillæg til alle forsørgere på 3.500 kr. pr. forælder.  Hertil kommer et skattefrit fritidstillæg på 450 kr. pr. barn.”, siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS

”En enlig mor med 2 børn havde tidligere en gevinst ved et lavtlønsjob på 4.100 kr., men gevinsten bliver næsten halveret med Ydelseskommissionens forslag til 2.200 kr. om måneden. Det svarer til en jobgevinst på ca. 100 kr. pr. arbejdsdag eller 14 kr. i timen. Det siger sig selv, at det koster på beskæftigelsen. Når gevinsten ved at tage et lavtlønsjob forringes, vil færre tage nogle af de ledige lavtlønsjob, der f.eks. er på restauranter, fabrikker og i landbrug”, siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS

”Den meget beskedne gevinst ved at tage et job i ydelseskommissionens forslag kan komme til at virke som en lavindkomstfælle for børnefamilier. Det kan desuden have langsigtede effekter for børnene via den negative sociale arv. Børnene spejler sig selvfølgelig i, hvad mor og far gør hver eneste dag. Hvis de går på arbejde, så tyder vores tal på, at det sætter sig i børnenes jobstatus senere i livet.”, siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS

”Ydelseskommissionen skønner, at deres forslag øger beskæftigelsen med 750-950 personer. Ydelseskommissionen har imidlertid ikke redegjort for, hvordan de kommer frem til deres beskæftigelseseffekter. Ovenstående reduktioner i gevinsten ved at tage et fuldtidsjob vil svække beskæftigelsen ud fra Finansministeriets regnemetode. Kommissionen foreslår endvidere at der skal være mere attraktivt at tage småjob. Det sker via et bundfradrag for modregning i kontanthjælp. Desuden sænkes kontanthjælpen for ikke-forsørgere. Disse tiltag vil isoleret set have en positiv beskæftigelseseffekt.”, siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS

Resumé

Ydelseskommissionens forslag til et nyt kontanthjælpssystem vil markant forværre det økonomiske incitament til at tage et job for børnefamilier på kontanthjælp.

  • For enlige forsørgere på den høje kontanthjælpssats næsten halveres gevinsten ved at tage et job fra 3.500-5.000 kr. om måneden i det nuværende system til 2.000-2.500 kr. i kommissionens forslag.
  • En enlig mor med 2 børn havde tidligere en gevinst ved et lavtlønsjob på 4.100 kr., men gevinsten bliver næsten halveret med Ydelseskommissionens forslag til 2.200 kr. om måneden. Det svarer til en jobgevinst på ca. 100 kr. pr. arbejdsdag eller 14 kr. i timen.
  • Den meget beskedne gevinst ved at tage et job i Ydelseskommissionens forslag kan komme til at virke som en lavindkomstfælde for børnefamilier. Det kan desuden have langsigtede effekter for børnene via den negative sociale arv.

Regeringens ydelseskommission har fremlagt et forslag til et nyt kontanthjælpssystem. Forslaget vil, ændre grundlæggende på kontanthjælpsmodtagernes incitamenter til at tage et lavtlønsjob. Dette notat analyserer gevinsten ved at tage et lavtlønsjob i det nye kontanthjælpssystem, og sammenligner den med gevinsten i det nuværende kontanthjælpssystem.

Kommissionens forslag

I det nye kontanthjælpssystem er der to satser. For at få den høje sats på 10.450 kr. om måneden skal man opfylde en af to betingelser:

  • have en kompetencegivende uddannelse eller have arbejdet 2½ år inden for de seneste 10 år. Desuden skal man have lovligt ophold i landet i mindst 7 ud af de seneste 8 år efter det fyldte 18. år.
  • Have en grundskoleuddannelse og lovligt ophold i landet i mindst 12 ud af de seneste 13 år efter det fyldte 18. år.

Såfremt man ikke opfylder en af de to betingelser, er man berettiget til grundsatsen på 6.600 kr. om måneden. Ud over grundsatserne er der diverse tillæg. Alle forsørgere på kontanthjælp får et skattepligtigt børnetilskud på 3.550 kr. om måneden (uanset antallet af børn). Børnefamilierne får desuden et skattefrit fritidstillæg på 450 kr. pr. måned pr. barn (op til 4 børn). Endelig får enlige ikke-forsørgere et skattepligtigt tillæg på 2.250 kr. på høj sats (1.000 kr. på grundsats). Da kontanthjælpsloftet ikke opretholdes, øges muligheden for at få boligsikring. Til gengæld afskaffes ’særlig støtte’ og aktivitetstillægget. Dermed lægges der op til en forenkling af systemet.

Jobgevinsten for enlige forsørgere

I det nuværende kontanthjælpssystem er gevinsten ved at tage et lavtlønsjob på fuld tid (123,40 kr. i timen, hvilket er Ydelseskommissionens antagelse) ca. 3.500-5.000 kr. for enlige forsørgere, alt efter hvor mange børn vedkommende har, jf. figur 1. Kommissionens forslag næsten halverer gevinsten ved at tage et lavtlønsjob, da forskelsbeløbene reduceres til ca. 2.000-2.500 kr., når man er på høj sats. Det svarer til ca. 100 kr. pr. arbejdsdag eller omkring 14 kr. i timen.

For en del kontanthjælpsmodtagere vil 14 kr. i timen ikke være tilstrækkeligt til at vælge et hårdt og slidsomt lavtlønsjob fremfor at have mere fritid som f.eks. kan bruges sammen med familien. Dermed kan det foreslåede kontanthjælpssystem komme til at virke som en lavindkomstfælde, hvor personen står uden for arbejdsmarkedet i lange perioder.

CEPOS har tidligere visthttps://cepos.dk/artikler/born-af-foraeldre-med-job-bryder-den-sociale-arv/  , at børn af arbejdende forældre i gennemsnit klarer sig væsentligt bedre end børn af forældre på overførselsindkomst. Dermed kan Ydelseskommissionens forlag have langsigtede negative virkninger på børnene via den sociale arv.

Man kan også måle incitamentet til at tage et job ved de såkaldte nettokompensationsgrader. De måler groft sagt hvor meget indkomsten efter skat på kontanthjælp udgør af den indkomst man har i et lavtlønsjob. Hvis nettokompensationsgraden er 50 pct., betyder det, at den indkomst man kan få på kontanthjælp, er 50 pct. (halvt så stor) af den indkomst, man har i et lavtlønsjob. Hvis nettokompensationsgraden er over 80 pct., har man iflg. Finansministeriet Se f.eks. Ulighedsredegørelsen 2020 fra Finansministeriet, s. 259.   ”et relativt svagt incitament” til at tage et lavtlønsjob.

Som det fremgår af tabel 1, har enlige kontanthjælpsmodtagere i Ydelseskommissions forslag alle en nettokompensationsgrad over 80 pct. uanset antallet af børn. For enlige kontanthjælpsmodtagere med mere end 1 barn er kompensationsgraden tilmed over 90 pct.

Jobgevinst for par med børn

For kontanthjælpspar med børn er incitamentet til, at begge tager et lavtlønsjob i forvejen meget beskedent. Jobgevinsten ligger på 1.500-1.800 kr. pr. voksen afhængigt af antallet af børn, jf. figur 2.

Ydelseskommissionens forslag vil generelt reducere disse forskelsbeløb yderligere.  Bortset fra kontanthjælpsparret med 1 barn, hvor forskelsbeløbet stiger fra 1.500 kr. til 1.900 kr., så vil incitamentet til at tage et job mærkbart forværres. For kontanthjælpspar med 2 børn reduceres forskelsbeløbet til 1.200 kr. (ca. 60 kr. pr. arbejdsdag), mens kontanthjælpspar med 3 og 4 børn vil få forskelsbeløb på under 1.000 kr.

De beskedne forskelsbeløb i Ydelseskommissionens forslag betyder naturligvis også, at nettokompensationsgraderne for kontanthjælpspar med børn er meget store. For et par med 1 barn er nettokompensationsgraden 86 pct., hvilket er over Finansministeriets grænse for ”relativt svage incitamenter” til at tage et job. For par med 2 eller flere børn er forskelsbeløbene over 90 pct. og jobincitamentet må betegnes som endog meget svagt.

Ydelseskommissionen skønner, at deres forslag øger beskæftigelsen med 750-950 personer. Ydelseskommissionen har ikke redegjort for, hvordan de kommer frem til deres beskæftigelseseffekter. Ovenstående reduktioner i gevinsten ved at tage et fuldtidsjob vil svække beskæftigelsen ud fra Finansministeriets regnemetode. Kommissionen foreslår endvidere at der skal være mere attraktivt at tage et småjob. Det sker via et bundfradrag for modregning i kontanthjælp. Desuden sænkes kontanthjælpen for ikke-forsørgere. Disse tiltag vil isoleret set have en positiv beskæftigelseseffekt.

Appendiks. Sådan har vi gjort

Forskelsbeløbet er beregnet som forskellen mellem den disponible indkomst (efter udgifter til transport i forbindelse med job og daginstitution) man har i et lavtlønsjob, og den disponible indkomst man har på kontanthjælp. Vi sætter i lighed med Finansministeriet transportudgifterne i forbindelse med job til 600 kr., mens udgifter til daginstitution er beregnet under antagelse af at alle børn går i SFO, jf. Ydelseskommissionens antagelse (i deres familietypeberegninger) om, at alle børn er mellem 7 og 15 år. De disponible indkomster før udgifter til transport og daginstitution er hentet direkte fra ydelseskommissionens rapport. Kompensationsgraden er beregnet som for 1 minus forskelsbeløb divideret med den disponible indkomst i jobalternativet.

Fodnoter

    Hent analyse

    Hent Filstørrelse: 280,4 KB

    Del denne side

    Forfatter(e):

    Mads Lundby Hansen

    Cheføkonom og vicedirektør

    +45 21 23 79 52

    mads@cepos.dk

    Hent analyse

    Hent Filstørrelse: 280,4 KB

    Del denne side

    Forfatter(e):

    Mads Lundby Hansen

    Cheføkonom og vicedirektør

    +45 21 23 79 52

    mads@cepos.dk