Den teknologi, der gør os velstående, gør os også i stand til at løse klima- og miljøproblemer.
Økonomisk vækst er det mest undervurderede gode i vores samfund. Vækst forbedrer stort set alt. Velstående lande har en sundere befolkning, der lever længere, er bedre uddannet, har mere interessante job, og flere og bedre produkter at vælge imellem osv. Stort set alle flygtninge og migranter i verden bevæger sig fra fattigere til rigere lande.
Men økonomisk er vækst under angreb. I den seneste tid er der for eksempel udkommet flere bøger, der advokerer for at reducere velstanden.
I »Kapitalismens afslutning« argumenterer den tyske journalist Ulrikke Hermann for, at vi af hensyn til klimaet bør afskaffe markedsøkonomi til fordel for et planøkonomisk system i stil med den britiske krigsøkonomi under Anden Verdenskrig. Samtidig skal befolkningen reducere deres arbejdstid og forbrug.
For nylig interviewede Berlingske Rune Baastrup, en af forfatterne til en ny bog med titlen »Efter festen«. Baastrup argumenterede for, at vi skal reducere vores velstand og arbejde mindre, fordi økonomien ikke kan fortsætte med at vokse »uden at lave et meget, meget større overtræk på naturens ressourcer«. Baastrup giver i næste sætning det eksempel, at »når stadigt mere jord opdyrkes, fordi der skal produceres flere fødevarer til at mætte efterspørgslen, bliver der mindre jord til naturen.«
Det ville være korrekt, hvis udbyttet ikke steg. Men det gør udbyttet heldigvis.
Historisk er det globale udbytte per hektar vokset med 1,9 procent om året. Denne vækst i produktivitet medfører, at menneskeheden trods en voksende global befolkning, hvis fødevareforbrug per person stiger, anvender en faldende andel af Jordens areal til landbrug. Baastrups eget eksempel modbeviser altså hans argument.
Det, han og andre vækstkritikere overser, er betydningen af stigende produktivitet. Det er nemlig ikke kun i landbruget, produktiviteten stiger, men stort set overalt. Faktisk er stigende produktivitet den primære kilde til økonomisk vækst. Den teknologi, der gør os velstående, gør os også i stand til at løse klima- og miljøproblemer. Velstående storbyer har for eksempel et større forbrug end fattige storbyer. Men de har samtidig meget mindre luftforurening
Der er da heller ikke opbakning til at stoppe væksten i FNs klimapanels rapporter. IPCC beskriver for eksempel fem scenarier for verdens udvikling i det 21. århundrede. I alle fem er verden markant mere velstående i 2100 end i dag. I det scenario, forskerne kalder »Sustainability - taking the green road«, er verden seks gange rigere end i dag.
Et fly holder sig i luften, og en cykel undgår at vælte takket være fremdriften. Bæredygtighed sikres ved høj økonomisk vækst og hurtig teknologisk udvikling. Og det opnår vi bedst i frie markedsøkonomier med konkurrence. Konkurrencen imellem private virksomheder driver dem til at finde veje til at spare udgifter og derved vinde over eller i det mindste undgå at tabe til konkurrenterne. Konkurrence frembringer derved mere produktive anvendelser af knappe ressourcer. For eksempel er det siden 1959 lykkedes at reducere mængden af aluminium i en øldåse fra 85 til 13 gram.
Klimaforandringer er en særlig udfordring, fordi de, der udleder CO2, påfører andre end sig selv en omkostning - nemlig alle os andre i form af klimaforandringer. Det problem løses bedst ved at indføre en ensartet afgift på CO2. Politikerne behøver ikke - og bør ikke - gøre ret meget mere end det for at sikre den grønne omstilling. Afgiften skaber et stærkt incitament hos private virksomheder og klimaiværksættere til at reducere udledningen på millioner af forskellige måder - nogle af dem uden tvivl måder, som ingen har tænkt på i dag, og som politikere derfor ikke kan regulere os frem til med regler og subsidier.
Folk skal selv bestemme, hvor meget de vil arbejde - vi lever i et frit land. Men den grønne omstilling sikres bedst ved at arbejde hårdt for det og ikke ved at holde mere fri, som vækstkritikerne foreslår. Ved at passe vores arbejde bidrager vi hver især til, at det danske samfund er velfungerende og velstående, og det er grundlaget for, at vi kan løse de problemer, vi står over for.
Det samme råd vil jeg give til de studerende: Hvis I vil gavne klimaet, bør I studere flittigt og blive så dygtige som muligt, så I kan bidrage til de fremskridt og den vækst, der skal løse klimaudfordringen. Klimastrejker løser ikke noget.
Velstående samfund er i øvrigt også langt bedre til at håndtere de klimaforandringer, som under alle omstændigheder vil komme, fordi de har flere ressourcer og mere teknologi til at tilpasse sig samt beskytte sig imod dem.
Bragt i Berlingske den 31. maj 2023
