Corona er netop nu formentlig mindre farligt end en almindelig influenza i højsæsonen. Alligevel er vi fortsat udsat for alle mulige krav og påbud om hyppige test, forsamlingsforbud, restriktioner i den kollektive trafik osv.
Folketinget og journalister svigter, hvis de ikke insisterer på at få klare og specifikke begrundelser for den fortsatte anvendelse af vidtgående indgreb, som forklarer, hvorfor regeringen mener, at de er rimelige og proportionale i den nuværende situation.
Og inden du farer i flint, kære læser, og kalder mig corona-fornægter, sølvpapirshat eller lignende, så lad mig slå fast: Corona har skam været meget mere farlig end influenza. Men det var inden, vi havde vaccineret de ældre og de gamle. Corona er nemlig meget mere farlig end influenza for de ældre. Til gengæld er den ikke mere farlig end influenza – måske endda lidt mindre farlig – for unge mennesker.
I Danmark er ca. 2.500 døde med covid-19. Kun 288 var under 70 år, hvoraf de 211 havde komorbiditet, og altså led af mindst én anden sygdom. Til sammenligning var 261 af de døde af influenza i 2018 under 65 år ifølge Statens Serum Institut. Blandt dem under 50 år er i alt 16 døde med covid-19, heraf et barn under 10 år. Ingen i alderen 10-30 er død med covid-19. Nul personer. Til sammenligning døde 29 børn i alderen 0-14 år med influenza i 2018. Et studie udført af Statens Serum Institut fra foråret 2020 tyder på, at vi skal helt op i 60-70-årsalderen, før covid bliver mere dødeligt end influenza (se figur 3, her)
Det er derfor ikke så mærkeligt, hvis de unge i stigende grad ser stort på anbefalingerne om at holde afstand. Covid-19 er relativt ufarligt for dem selv. Samtidig er deres bedsteforældre, for hvem corona er farlig, nu vaccineret. De unge holdt afstand, dengang der var risiko for, at de kunne smitte deres bedsteforældre og dermed bringe dem i fare. For hovedparten af de unge er den bekymring nu ude af verden, og de ser ud til at agere derefter, hvilket er helt forståeligt og forventeligt.
I skrivende stund er 89 procent af de 75-79 årige fuldt vaccinerede, og over 90 procent af dem, der er 80 år og ældre. Blandt gruppen af 65-74 årige, har 90 procent fået første stik med en vaccine og er dermed allerede godt beskyttet. Moderna giver ifølge godkendelsesstudierne omkring 80 procent beskyttelse efter 1. dosis, mens Pfizer giver 52 procent beskyttelse.
Så er der dog stadig bekymringen for senfølger. For nylig blev et dansk studie af senfølger publiceret i det videnskabelige tidsskrift The Lancet. Det fandt, at længerevarende senfølger er meget sjældne ved milde forløb af corona, hvilket er det almindelige blandt yngre mennesker. En af forskerne bag studiet konkluderede: ”Mange er bekymret for kroniske senfølger, hvis man blot har været smittet med corona, men der er intet, der tyder på, at det er særlig hyppigt. Langt de fleste med et mildt forløb får ingen eller få alvorlige senfølger. Det må være betryggende for især yngre mennesker”.
Mange tror, at senfølger er en ganske særlig skærpende faktor ved covid-19. Det er imidlertid ikke tilfældet. Det er velkendt fænomen, at en lang række virus- og infektionssygdomme, heriblandt almindelig influenza, giver nogle patienter senfølger og enkelte alvorlige senfølger (se fx her og her). Det har bare ikke været ret omtalt udenfor sundhedssektoren før corona-epidemien.
Både ved første og anden nedlukning var begrundelsen for disse meget vidtgående indgreb i danskernes liv og frihedsrettigheder, at der var risiko for, at sygehusvæsenet ville blive overbebyrdet med indlæggelser. Der kan ikke længere være nogen, der tror på, at antallet af indlæggelser ville stige drastisk, hvis alle restriktioner blev fjernet i morgen. Og da slet ikke til et niveau, hvor sygehusenes kapacitet er truet.
Tværtimod ser vi fortsat en stabil eller faldende tendens i antallet af indlæggelser, som ikke siden januar har været i nærheden af et foruroligende højt niveau. Det skyldes i høj grad, at det er de ældre og gamle, som primært rammes af de hårde forløb, som kræver indlæggelse. Men det store flertal af dem er altså nu vaccineret.
Det skyldes også andre ting, såsom sæsoneffekten: vi smitter hinanden mindre om sommeren end om vinteren, hvilket er en anden grund til, at corona netop nu er mindre farligt end influenza om vinteren.
Vi plejer ikke, at kræve influenzapas og lukke kommuner ned, når der er influenzasæson. Så hvorfor kræver vi coronapas og lukker kommuner ned i den nuværende situation? Jeg har ikke set nogen gode argumenter. Faktisk har jeg dårligt nok set spørgsmålet rejst. Kunne man anspore en journalist eller to til at stille det?
For nyligt lukkede myndighederne Hørsholm Kommune ned, fordi nogle unge mennesker, der havde set fodbold sammen, smittede hinanden. I øvrigt skete nedlukningen efter, at smittetallet allerede var faldet igen, og da man åbnede igen, var smittetallet på samme niveau, som da man lukkede ned. Man påførte altså Hørsholms borgere helt unødvendige byrder.
Nu bliver grænsen for, hvornår en kommune skal lukkes ned, hævet. Men det relevante spørgsmål er: Hvorfor tillader Folketinget overhovedet, at regeringen lukker kommuner ned?
Og nu vi er i gang med at stille spørgsmål: Hvorfor betragtes det som så bekymrende, at unge bliver smittet? Hvorfor har vi fortsat et indendørs forsamlingsforbud på 50 personer? Hvorfor pålægger man stadig restauranter, caféer og alle mulige andre at kræve, at deres gæster har coronapas? Hvorfor er der fortsat krav om pladsbillet til DSB’s intercity- og regionaltog? Hvorfor er der krav om mundbind udendørs(!) på DSB’s perroner, når vi ved, at der stort set ikke sker smittespredning udendørs?
Politikere og journalister bør også forholde sig til, at forskerne har meget svært ved at finde betydelige effekter af nedlukningerne på smittespredningen. Det viser f.eks. dette review af mere end 80 studier af effekterne af nedlukning, og i december toppede smittespredningen, før regeringen lukkede landet helt ned. Jeg har her forklaret, hvordan det kan være, at nedlukning ikke er særlig effektivt, når det gælder om at holde smitten nede. Du kan også lytte til denne podcast, hvor det forklares.
De fortsatte påbud og forbud står ikke i et rimeligt forhold til den trussel, som corona efterhånden udgør. Bevisbyrden for fortsatte restriktioner bør ligge hos regeringen: Hvordan vil den begrunde de fortsatte indgreb? Hvordan vil den argumentere for, at de er proportionale – altså at de er nødvendigt for at opnå et klart formuleret mål. Og at indgrebene står i et rimeligt forhold til det, der ønskes opnået.
(Bragt i JP 23. maj 2021)
