Det testkorrigerede smittetal toppede mellem 13. og 16. december. Tages der højde for, at der går nogle dage før en smittet bliver testet, betyder det, at smittespredningen toppede mindst fire dage tidligere, svarende til senest mellem 9. og 12. december. Dermed har nedlukningerne før jul næppe været afgørende årsag til den faldende smittespredning.
Det testkorrigerede smittetal toppede d. 16. december. Tager man højde for daglige usikkerheder, toppede det testkorrigerede smittetal d. 13. december.
Toppen for smittetallet betegner det tidspunkt, hvor antallet af positive tests toppede. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at der går mindst fire dage fra, man har nær kontakt med en smittet til man bliver testet første gang. Lægges disse fire dage til grund, betyder det, at smittespredningen toppede mellem d. 9. og d. 12. december, med 9. december som bedste bud på en top pga. tilfældige udsving i de daglige smittetal.
Nedlukningen før jul kom i tre skridt. Først blev 38 kommuner lukket delvist ned onsdag d. 9. december. Siden blev yderligere 30 kommuner lukket ned fredag d. 11. december (for skoler o.l. betyder det, at nedlukningen reelt først havde effekt mandag d. 14. december) og resten af kommunerne onsdag d. 16. december. Til sidst blev landet lukket hårdt ned torsdag d. 17. december.
Da hovedparten af nedlukningen i december ligger efter at smittetallet toppede, kan den ikke have forårsaget faldet i smittetallet. Dette forklarer også, hvordan smittetallene i Sverige og Tyskland, der førte anderledes coronapolitikker, kunne toppe samtidig med Danmark.
Da den omfattende nedlukning ikke var årsagen til at smittetallet toppede, og nedlukningen dermed ikke var nødvendig i forhold til at beskytte sundhedssektoren, nedlukningerne en overreaktion i forhold det politiske formål.
I genåbningsaftalen lægges det til grund, at genåbningen skal ske i faser med 14 dages intervaller, for at man kan se effekten af tidligere genåbninger i smittetallene. Men erfaringerne fra december viser, at der – hvis nedlukningen overhovedet skal kunne antages at have en betydelig effekt på smittespredningen – går væsentligt kortere tid, før effekten kan ses i smittetallene. Det taler for, at faserne i genåbningsaftalen reduceres fra 14 dage til 7 dage, uden at man risikerer, at smittetallet løber løbsk og sundhedssektoren presses.
Det anbefales desuden, at regeringen fremlægger evidens for betydningen af nedlukningerne i forhold til at bekæmpe smittespredningen med COVID-19, da flere og flere internationale studier peger på, at effekten af nedlukningerne er begrænsede.
