Mette Frederiksens skræmmebillede af ringere velfærd med De Konservatives plan passer ikke.
Mette Frederiksen påstod under søndagens debat mellem de tre statsministerkandidater, at De Konservatives 2030-plan ville indebære, at 40.000 offentligt ansatte skulle »fyres«.
Det er ikke korrekt. De Konservatives plan indebærer, at der hvert år frem til 2030 afsættes nok penge til et uændret antal ansatte i det offentlige takket være en løbende opjustering af udgifterne i takt med lønninger og priser. Oveni kommer de 0,1 procent om året i ekstra offentligt forbrug, som er afsat i planen.
Statsministerens 40.000 fyringer stammer fra et notat fra Finansministeriet, hvor embedsmændene vurderer konsekvenserne af nulvækst i det offentlige forbrug under visse antagelser.
Allerede her springer kæden af. Statsministerens tal passer ikke – selv hvis man lægger Finansministeriets antagelser til grund. K foreslår nemlig ikke nulvækst, men en lille vækst på 0,1. Med Finansministeriets antagelser giver det et fald i den offentlige beskæftigelse på 30-35.000 og ikke de påståede 40.000. Sjusk fra statsministeren. En af centraladministrationens mange økonomer kunne have beregnet det rigtige tal på få minutter.
Men det er også vigtigt at forstå Finansministeriets antagelser. En af disse er, at man i det offentlige frem til 2030 vil bruge stadigt flere penge på at købe varer. Gør man det, vil der være færre penge til medarbejdere.
Der er intet galt med den antagelse, men man kunne også have antaget noget andet. Ved uændret varekøb vil antallet af offentligt ansatte være uændret i 2030 med De Konservatives plan – endda lidt højere takket være de 0,1 procent ekstra om året.
Hvis offentlige velfærdsinstitutioner som plejehjem og hospitaler frem mod 2030 vælger at investere mere i for eksempel it eller hjælpemidler og ansætte lidt færre medarbejdere, gør de det, fordi de kan levere bedre service til borgerne på den måde.
Det er der masser af eksempler på. Nye behandlingsmetoder på sygehusene med
mere teknologi fører ofte til, at patienten bliver mindre medtaget af indgrebet og derfor hurtigere kan udskrives. Det reducerer personalebehovet per operation, mens »varekøbet« per operation stiger. Det mindre antal sygeplejersker per patient giver dog ikke ringere service. Tværtimod.
Statsministeren tegner et skræmmebillede af ringere velfærd som følge af færre ansatte. Men ovenstående eksempel viser, at det ikke passer. De Konservative afsætter nok penge til, at den samlede mængde velfærd er svagt voksende som følge af de 0,1 procent ekstra. Pointen er, at Finansministeriet antager, at denne svagt voksende velfærd bedst leveres med en kombination af færre medarbejdere og mere teknologi.
Det er ligeledes et skræmmebillede, når statsministeren taler om at »fyre« medarbej
dere. 35.000 medarbejdere i 2030 svarer til 4.375 medarbejdere om året, eller 0,6 procent af de offentligt ansatte per år. Det er langt under det antal, der går på pension eller forlader sektoren hvert år, så ingen ville behøve at blive »fyret«.
Men er uændret velfærd i samlet volumen godt nok? Hvad med velfærden per borger? Flere ældre medfører et større træk på den offentlige velfærdssektor – det såkaldte »demografiske træk«.
Det demografiske træk vil i de kommende år ifølge Finansministeriet ligge på cirka 0,65 procent om året. Med uændret produktivitet i den offentlige sektor skulle udgifterne altså vokse med 0,65 procent om året for at følge med. De Konservative har afsat 0,1 procent, så der mangler 0,55 procent.
Det er her produktiviteten kommer ind, altså velfærdsstatens evne til gradvist at levere bedre velfærd for de samme penge. Ifølge Danmarks Statistik og Finansministeriet leverer den offentlige sektor en produktivitetsfremgang på 0,5 procent om året. Der er ingen grund til at tro, at en sådan produktivitetsgevinst ikke vil kunne opnås fremover. Og så har De Konservatives plan omtrent lukket hullet fra det demografiske træk.
En kommende borgerlig regering kan derudover spare på administration og effektivisere ved frit valg og konkurrenceudsættelse, og dermed samlet levere bedre velfærd i 2030 end en Socialdemokratisk regering, der forsøger at løse alle velfærdsstaten problemer ved at øge udgifterne, men reducere det frie valg og konkurrencen.
Oveni bedre velfærd vil De Konservatives plan levere skattelettelser til en arbejderfamilie på 11.200 kroner og til en funktionærfamilie på 13.200 kroner, hvor socialdemokraterne må forventes at fortsætte med at hæve skatterne, som de har gjort i denne regeringsperiode med i alt ti milliarder kroner.
Bragt i Berlingske d. 7. september 2022.
