Der er fortsat masser af reformer, som politikerne kan gennemføre for at øge velstanden yderligere.
Hvor høj var BNP-væksten i seneste kvartal? Er ledigheden vokset en anelse den seneste måned? Skal politikerne stimulere efterspørgslen med ekspansiv finanspolitik?
Det er den slags spørgsmål, som fylder meget i avisspalterne. Og det er ret naturligt, for aviser skriver jo gerne om nyheder, og nye økonomiske nøgletal kommer der hele tiden fra Danmarks Statistik.
Men i virkeligheden er der faktisk et langt vigtigere spørgsmål for den økonomiske politik, end om det går lidt op eller ned på kort sigt. Nemlig hvordan vi på længere sigt løfter vores velstandsniveau. Tag et kig på figuren, som viser udviklingen i BNP pr. indbygger (det mest anvendte mål for levestandarden) siden 1966.
Den korte - og positive - fortælling er, at det går ret godt. BNP pr. indbygger er to og en halv gange større end i 1966 og udgør i 2023 cirka 470.000 kroner Danmark er i dag det 6. mest velstående land blandt de 38 OECD-lande.
Der har naturligvis været kriser undervejs, blandt andet i slutfirserne og finanskrisen i 2008. Og det er bestemt ikke for at forklejne disse kriser - det er aldrig sjovt at stå med en fyreseddel, eller opleve at formuen falder i værdi.
Men det fremgår også af figuren, at kriserne i det store helikopterperspektiv bliver overdøvet af den underliggende vækst i økonomien. Det skaber ikke mange overskrifter, at den underliggende vækst kværner derudad, for det sker langsomt over en lang periode. Og er derfor ikke»breaking news«. Men det ændrer ikke ved, at det er altafgørende.
Den stigende velstand skyldes både den teknologiske udvikling, og at Danmark har en relativt fri markedsøkonomi (dog med nogle høje skatter), hvor konkurrencen understøtter, at de mest produktive virksomheder udkonkurrerer de mindre produktive.
Dertil kommer, at politikerne de seneste årtier har gennemført en lang række reformer, som har øget velstanden. Den øverste marginalskat på arbejde er reduceret fra 72 procent i 1986 til 56 procent i dag, mens selskabsskatten er reduceret fra 50 procent i 1989 til 22 procent i dag.
Desuden er der gennemført en række arbejdsudbudsreformer, herunder højere folkepensionsalder, afkortning af efterløn samt kortere dagpengeperiode. De samlede reformer af skat og indkomstoverførsler siden 2001 øger arbejdsudbuddet med cirka 300.000 personer i 2030.
Så politikerne bør fortsætte reformsporet, så den positive udvikling for danskernes levestandard kan fortsætte. Uden nye reformer er der udsigt til en svag underliggende vækst på kun 0,9 procent frem til 2030, ifølge Finansministeriet.
Men hvorfor al den vækst, spørger du måske? For du skal kun bruge ét køleskab og ét fladskærmsfjernsyn, og du er sådan set godt tilfreds. Det korte svar er, at når vi bliver mere velstående og gør tingene smartere, så har vi bedre muligheder for at få mere af det, vi værdsætter. For eksempel bedre børnehaver, bedre hospitaler, mere tid med familie og venner, sjovere ferier eller lidt ekstra god mad i hverdagen. Der er også en ret stærk sammenhæng mellem BNP pr. indbygger og andre mål for livskvalitet.
Selv i løbet af en kortere periode kan forskelle i vækstrater få enorm betydning for levestandarden: Estland var i 1993 halvt så velstående som Grækenland. Siden er Estlands velstand mere end tredoblet, mens Grækenlands kun er vokset med 30 procent. Det betyder, at Estland nu har overhalet Grækenland med et BNP pr. indbygger, som er cirka 25 procent højere. Det er de nok meget godt tilfredse med i Estland.
Der er fortsat masser af reformer, som politikerne kan gennemføre for yderligere at øge velstanden: Både lavere selskabsskat, lavere skat på arbejde, lavere aktieskat, afskaffelse af efterløn og Arne-pension samt forkortelse af dagpengeperioden kan øge velstanden.
Det er kun et spørgsmål om politisk vilje.
Bragt i Berlingske den 4. marts 2024
