Derfor er det helt oplagt med lavere dagpenge

Type: Debat
Table of contents×

Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelse

Danske virksomheder mangler i den grad arbejdskraft i øjeblikket. De har i mange tilfælde svært ved at besætte ledige stillinger, og det indebærer tab af velstand. Ved at ændre vores dagpengesystem kan beskæftigelsen øges markant.

Det er svært at finde tiltag på arbejdsmarkedet med så stor jobeffekt som ændringer i dagpengesystemet, når man ser bort fra højere pensionsalder.

Nina Smiths Dagpengekommission udførte et meget stort analytisk arbejde og regnede på forskellige ændringer i dagpengesystemet. Blandt andet blev der regnet på en reduktion i dagpengene på ti procent. Resultatet viser, at beskæftigelsen vil øges med 13.000 personer. Herudover vil velstanden målt ved BNP blive forøget med ti milliarder kroner varigt. Det er ganske markant.

Mette Frederiksen har indtil videre reduceret beskæftigelsen med 10.500 personer primært som følge af Arne-pensionen. Mette Frederiksen kan således få sin reformkonto til at gå fra et stort minus til et plus på 2.500 personer, hvis hun gennemfører dette forslag.

De maksimale dagpenge udgør 19.300 kroner om måneden, og den sats er så høj, at nogle ledige undlader at tage ledige job, som der er mange af nu i dansk økonomi. Hoteller og restauranter beretter om rekrutteringsproblemer, ligesom mange virksomheder i industrien og byggeriet har problemer med at få besat ledige stillinger. De ubesatte stillinger indebærer, at virksomheder må takke nej til ordrer, og det koster velstand.

Måler man gevinsten ved at tage et lavtlønsjob i forhold til maksimale dagpenge udgør den blot cirka 600 kroner om måneden, hvis man er enlig uden børn. Det svarer til 30 kroner i gevinst pr. arbejdsdag. Har man har et eller to børn udgør gevinsten en smule mere svarende til 800 kroner. Det er fortsat meget lidt for at tage et job bag kassen i supermarkedet eller på fabrikken.

I det perspektiv burde man reducere dagpengene med ti procent. De offentlige finanser ville blive forbedret med 4,2 milliarder kroner. De penge kan finansiere et øget beskæftigelsesfradrag. Det vil belønne arbejde og få endnu flere i beskæftigelse. Mette Frederiksen var beskæftigelsesminister i Thorning-regeringen, som i 2012 besluttede at mindreregulere dagpengene med fem procent (det øgede beskæftigelsen med 6.000 personer). Så Mette Frederiksen har gode erfaringer med at gennemføre dagpengeændringer.

Kortere dagpengeperiode

Dagpengekommissionen regnede også på en særdeles ambitiøs dagpengeændring, hvor dagpengeperioden ændres fra to til et år. Det vil øge beskæftigelsen med 22.000 personer og velstanden med 17 milliarder kroner. Det er en markant ændring, men mindre kan også gøre det. Reduceres dagpengeperioden med tre måneder, øges beskæftigelsen med cirka 4.000 personer og de offentlige finanser forbedres med 1,3 milliarder kroner.

Et typisk argument mod lavere dagpenge og kortere dagpengeperiode er, at det fører til krav fra lønmodtagernes side om mere jobbeskyttelse (længere opsigelsesvarsel, fratrædelsesgodtgørelse mv.), hvilket vil gøre arbejdsmarkedet mindre fleksibelt, fordi det bliver dyrere at afskedige medarbejdere for virksomhederne.

Ser man på udviklingen over tid i Danmark, har afkortningen af dagpengeperioden imidlertid ikke ført til mere jobbeskyttelse. Siden 1990erne er dagpengeperioden blevet afkortet fra at være uden en maksimumsgrænse til i dag to år (meget markant), men det har altså ikke medført øget jobbeskyttelse ifølge OECDs indeks for jobbeskyttelse. Indekset måler længden af opsigelsesvarsler og fratrædelsesgodtgørelse.

Hvis man indfører mere jobbeskyttelse, må man forvente, at ledigheden stiger, og at det vil blive sværere at komme ind på arbejdsmarkedet igen efter ledighed. Vi ville få den »sydeuropæiske syge«, hvor arbejdsmarkedet er stift, og hvor ungdomsarbejdsløsheden er høj som følge af stive og dyre afskedigelsesregler. Hvis det bliver dyrere for virksomheder at afskedige medarbejdere, bliver det mere risikabelt at tage nye medarbejdere ind i virksomhederne. Hvis de ikke passer ind, er det nemlig dyrt at afskedige dem igen. Det vil ramme de ledige, men også de unge, der har behov for at komme ind på arbejdsmarkedet efter endt uddannelse.

I det perspektiv er det svært at se, hvorfor fagforeninger reelt skulle ønske mere jobbeskyttelse. Det vil nemlig skade deres arbejdsløse medlemmer, der vil få sværere ved at komme i job igen. Og det vil skade de unge. Christiansborg kan derfor med sindsro justere dagpengene.

Fodnoter

    Del denne side

    Forfatter(e):

    Mads Lundby Hansen

    Cheføkonom og vicedirektør

    +45 21 23 79 52

    mads@cepos.dk

    Del denne side

    Forfatter(e):

    Mads Lundby Hansen

    Cheføkonom og vicedirektør

    +45 21 23 79 52

    mads@cepos.dk