Drop danske klimamål efter 2030

Type: Debat
Table of contents×

Indholdsfortegnelse

Tags

Indholdsfortegnelse

Tags

Klimaloven er styrende for den danske klimapolitik, og mest toneangivende er målsætningen om en 70 pct. reduktion af drivhusgasudledninger i 2030. Men klimaloven pålægger også politikerne, at de skal fastsætte et nyt reduktionsmål for 2035 senest i 2025.

Et selvstændigt dansk klimamål giver imidlertid ikke god mening, fordi de danske udledninger allerede er omfattet af EU-regulering og -krav. Særlige danske mål gør klimapolitikken dyrere end nødvendigt. Samtidig har EU strammet sine mål betydeligt. Derfor risikerer vi at have svært ved at leve op til vores internationale forpligtelser i form af EU-krav, hvis vi skal jagte særlige danske mål som 70 pct.-målet. Politikerne bør derfor droppe et særligt dansk klimamål efter 2030.

I EU er kvotesystemet blevet styrket, blandt andet er prisen for at udlede drivhusgasser inden for kvotesystemet steget betydeligt. Systemet har også vist sig at virke efter hensigten. Drivhusgasudledningerne inden for systemet faldt med 15,5 pct. i 2023 sammenlignet med niveauet i 2022, og relativt til 2005 er udledningerne reduceret med 47 pct.

I 2023 vedtog EU Fit for 55, EU’s plan for en grøn omstilling, og med pakken blev EU’s klimapolitiske ambitionsniveau skruet op. En del af pakken er målsætningen om en 55 pct. udledningsreduktion i 2030 samt en ambition om klimaneutralitet i 2050. 

Der sættes også handling bag ambitionerne ved, at der bl.a. oprettes endnu et kvotesystem, som omfatter vejtransport og bygninger. Udvidelsen betyder, at kun få sektorer fra 2027 ikke er omfattet af et europæisk kvotesystem. Faktisk er det stort set kun landbrugets ikke-energirelaterede udledninger, der endnu ikke er planlagt at være omfattet.

I EU har Danmark forpligtet sig til at reducere udledninger fra hidtil ikke-kvoteomfattede sektorer frem mod 2030. En stor del af reduktionsforpligtelsen er til landbrugets udledninger, så der er endnu gode argumenter for, at landbrugets udledninger prissættes svarende til den generelle CO2-afgift på 750 kr. Ønsker man at kompensere landbruget, der vil blive ramt hårdt af en afgift, kan det gøres gennem et gratiskvotesystem, som vi i Cepos tidligere har skitseret. Hvis landbruget i EU inddrages i det almindelige kvotesystem, som EU-Kommissionen foreslår, kan en dansk afgift blive overflødig. Men hvis landbruget ikke omfattes kvotesystemet, vil vi derimod fortsat få et EU-krav at leve op til.

Såfremt man alligevel mener, at EU er for uambitiøs, er løsningen stadig ikke at have danske overordnede klimamål. Det skyldes, at der inden for kvotesystemet er tæt på 100 pct. lækage. Det betyder, at udledningerne blot flytter over landets grænser, og den europæiske og globale udledning vil være uændret. Et selvstændigt mål vil derfor ikke have nogen reel klimaeffekt, som blandt andre vismændene har påpeget i deres seneste miljøøkonomiske rapport. Ønsker man sig en strammere klimapolitik end den ellers ambitiøse politik, som EU lægger for dagen, vil det kræve en yderligere reduktion af det samlede antal kvoter i EU’s kvotesystem.

Selvom vi dropper de danske klimamål, vil de danske drivhusgasudledninger stadig reduceres. Det sikres gennem EU’s kvotesystem, hvor de mest forurenende produktioner i EU bliver dyrere. Et selvstændigt dansk klimamål oven i EU-målet vil blot gøre reduktionerne endnu dyrere – og være uden reel effekt. Politikerne bør derfor undlade at vedtage nye, ineffektive selvstændige klimamål, når der ifølge klimaloven i 2025 skal vedtage et nyt reduktionsmål for 2035.

Indlægget blev bragt i Jyllandsposten den 3. maj 2024

Fodnoter

    Del denne side

    Forfatter(e):

    Line Andersen

    Økonom

    +45 22 27 17 21

    line@cepos.dk

    Del denne side

    Forfatter(e):

    Line Andersen

    Økonom

    +45 22 27 17 21

    line@cepos.dk