“Der er klokkeklar og tonstung evidens for, at prisen påvirker, hvor meget brændstof folk bruger. Vi ved det lige så klart, som at vand fryser til is, når det bliver koldt, og at det er solen, der lyser månen op. Så er det sagt”.
Ordene er ikke mine egne, men kommer fra professor i transportøkonomi, Mogens Fosgerau, som svar på at Radikale Venstre, Enhedslisten og SF vil sænke hastighedsgrænsen til 110 km/t for at spare på olien.
Den kontante udmelding kom, fordi forslaget – som transportminister Trine Bramsen (S) ikke er afvisende overfor – kort sagt er en dyr og ineffektiv løsning på oliemangel, der løses langt bedre gennem prismekanismen.
Når der er mangel på benzin, stiger benzinprisen. Og så reagerer folk ved at køre langsommere, køre flere sammen, tage cyklen, vælge aktiviteter tættere på hjemmet, prioritere kort pendling ved næste flytning/jobskifte osv.
Noget sker hurtigt (f.eks. lavere hastighed), mens andet tager længere tid (f.eks. jobskiftet). Men ændrede priser og ændret adfærd betyder, at der ikke opstår direkte mangel, men blot højere priser. Og samtidig sikrer de frivillige adfærdsændringer, at det er det mindst nødvendige forbrug (vurderet af den enkelte), der skæres væk.
Ofte bruges fordelingshensyn som argument for regulering. Det er normalt et dårligt argument, fordi den mest effektive omfordeling sker gennem skatter og overførsler. Men i dette tilfælde findes argumentet slet ikke, fordi lavere hastighedsgrænser knap vil påvirke benzinprisen på verdensplan.
Der er kort og godt tale om et helt igennem dårligt politisk forslag. Og det bliver ikke mere meningsfuldt af, at det er fremsat af de selvsamme partier, som gennem varmechecken har støttet øget energiforbrug i Danmark. Det mest bekymrende er dog, at forslaget udstråler en manglende tiltro til, at danskerne kan løse problemerne selv (og bedst). I stedet er udgangspunktet for flertallet på Christiansborg, at de fleste problemer kan – ja, vel nærmest bør – løses politisk fra centralt hold. Og dét er bekymrende.
Den frie markedsøkonomi
Danmark har verdens højeste skattetryk. Men vi har også en – i internationalt perspektiv – meget fri og markedsorienteret økonomi, hvor beslutningerne i meget høj grad er overladt til den enkelte. Til markedet. Samtidig forventer vi – som udgangspunkt – at man bærer konsekvenserne af sine egne valg, fordi det eneste alternativ er, at andre skal bære konsekvensen af ens valg.
Det er denne frie markedsøkonomi, der har gjort Danmark til et af de rigeste (og bedste) lande i verden. Og hver gang politikerne vil bestemme for folk – som med fartgrænserne – eller lader flertallet bære konsekvenserne af andres valg (som varmechecken gør, fordi alle – herunder fremtidige skatteydere – skal betale for, at nogle har valgt gasvarme), bliver Danmark lidt mindre frit, lidt mindre markedsorienteret, og lidt mindre “et af verdens bedste lande”.
Bragt i Børsen d. 5. april 2022.
