Gør som i Sverige og fjern arveskatten

Type: Debat
Table of contents×

Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelse

Kommentar bragt på Finans.dk

Det koster kun omkring 2,5 milliarder kroner at fjerne arveskatten.

Cheføkonom Erik Bjørsted fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd argumenterer for, at man skal indføre en progressiv arveskat, dvs. at arveskatten skal fordobles fra 15 til 30 pct. for opsparing over 750.000 kr.

S-formand Mette Frederiksen har tilsvarende foreslået at fordoble arveskatten til 30 pct. for større formuer. Jeg er uenig.

Jeg vil anbefale, at man helt fjerner arveafgiften, som det er sket i Sverige (under en S-regering) og Norge. Mit udgangspunkt er, at danskerne betaler rigeligt indkomstskat og opsparingsskat gennem livet. Derfor er der ikke brug for arveafgift i forbindelse med dødsfald.

Derudover indebærer arveskatten mindre opsparing i Danmark, og det skader velstanden. Et bortfald af arveskatten i Danmark vil indebære et provenutab på 2,5 mia. kr., og det kan finansieres inden for det finanspolitiske råderum på 23 mia. kr. frem til 2025.  

For nogle lyder det til at være en ”overkommelig skat”, hvis man har en arveskat på 15 eller 30 pct. Den højeste aktie- og renteskat er jo 42 pct., så en arveskat på 30 pct. (eller 15 pct.) er jo ikke særlig meget, vil nogen indvende. Men det er en forkert tankegang, da arveskatten kommer oven i den løbende afkastbeskatning. Nye beregninger fra Skatteministeriet viser, at der allerede med de nuværende skatteregler er en meget hård beskatning af opsparing.

Den høje arve- og opsparingsskat indebærer, at tilskyndelsen til opsparing er for lille. Det skader opsparingen og dermed kapitaltilførslen til virksomhedernes investeringer. Det tilskynder f.eks. velstående seniorer til at brænde deres opsparing af på dyre biler og kaviar frem for at placere opsparingen i virksomheder, der så kan investere mere.

Eksemplet illustrerer også, hvorfor arveskatten påvirker incitamentet til at spare op: Forældre bekymrer sig selvfølgelig om deres børn, og går derfor også op i, hvor stor en andel af deres opsparing gennem livet, som børnene får, når de dør. Jo mindre andel af opsparingen børnene får lov til at arve (og jo mere staten tager), jo mindre attraktivt er det at spare op. I det ekstreme tilfælde, hvor der er 100 pct. skat på arv må man forvente, at der særlig i ”seniorårene” vil bliv nedsparet rigtig meget.

Jeg er enig med AE-rådet i, at det ikke er hensigtsmæssigt at have forskellige arveskatter for almindelige mennesker og familieejede virksomheder. Det giver en skattemæssig tilskyndelse til at overdrage virksomheden til familiemedlemmer frem for eksterne købere. Der er intet i vejen med at overdrage virksomheden til familiemedlemmer, men der bør ikke være en skattemæssig favorisering hertil.  Men i stedet for at hæve arveskatten for alle, at man fjerner arveskatten for både almindelige danskere og familieejede virksomheder.

Fodnoter

    Del denne side

    Forfatter(e):

    Mads Lundby Hansen

    Tidligere cheføkonom og vicedirektør

    Del denne side

    Forfatter(e):

    Mads Lundby Hansen

    Tidligere cheføkonom og vicedirektør