CEPOS har udarbejdet et bud på »Århundredets Skattereform«. Inspirationen kommer fra Poul Schlüters »Århundredets Plan« fra 1989, der ville løse Danmarks problemer med høje skattesatser. Schlüters »plan« blev desværre ikke gennemført. Men den inspirerede Nyrup og Folketinget i 90erne til markant at sænke marginalskatten på arbejde. På helt samme måde er det vores ambition at inspirere Folketinget de kommende år, så Århundredets Skattereform bliver et fyrtårn i skattedebatten.
Danmark har OECDs højeste skattetryk og desuden et alt for kompliceret skattesystem. I Århundredets Skattereform reduceres og fjernes de mest væksthæmmende skatter og afgifter, og vi får et ekstremt enkelt skattesystem, som alle danskere kan forstå.
Stort set ingen danskere kan i dag beregne deres marginalskat. Og hvis man tager de cirka 20 departementschefer, tror jeg maksimalt, at der er én, der kan beregne marginalskatten for en lavtlønnet arbejder. Det er ikke tilfredsstillende.
Med reformen vil der på personskatteområdet blot være to skatter tilbage, nemlig kommuneskatten på 25 procent. og bundskatten på 12 procent. De to skatter skal bare lægges sammen, så fås en marginalskat på 37 procent. Arbejdsmarkedsbidrag, jobfradrag, beskæftigelsesfradrag og topskat afskaffes.
En marginalskat på 37 procent. vil indebære en skattelettelse til alle lønmodtagere. Det vil gøre det mere attraktivt at arbejde flere timer og mere produktivt, ligesom det bliver mere attraktivt for unge at tage uddannelser, der giver et godt job og en god løn. En øverste marginalskat på 37 procent vil være lav i international sammenhæng og på niveau med Schweiz’. Dermed bliver det lettere at tiltrække dygtige udlændinge til det danske arbejdsmarked.
Desuden fjernes en række afgifter, for eksempel registreringsafgift, tinglysningsafgift, afgifter på is, kaffe og chokolade. Danmark har i dag nogle af verdens højeste bilskatter. Blandt andet udgør registreringsafgiften op til 150 procent., mens man i for eksempel Sverige og Tyskland har 0 procent i registreringsafgift. I dag betaler man typisk for godt to biler, når man køber én bil. Med vores reform kommer vi tæt på en situation, hvor man betaler for én bil og får én bil. Det vil gavne danskernes familievelfærd. Samlet opnår en LO-familie 30.000 kr. i skattelettelse, mens en funktionærfamilie får en fremgang på 60.000 kr.
Desuden får vi en meget enkel kapitalbeskatning, hvor alle aktie- og rentegevinster beskattes med 25 pocent. Så når man har med aktier og obligationer at gøre, skal man bare kende ét tal, nemlig 25 procent. Ud med progressionsgrænser, aktiesparekonto, investorfradrag med videre. Danmark har ikke brug for diverse »ordninger« for at forbedre kapitalbeskatningen. Ordninger som investorfradrag og aktiesparekontoen gør blot skattelabyrinten endnu mere kompliceret. Desuden foreslår vi at fjerne arveskatten, ligesom det er sket i Norge og Sverige.
Arveskatten er uretfærdig. Man har jo betalt lønskat, afgifter og opsparingsskat gennem livet. Derfor skal man ikke betale en ekstra skat, når man vil give sin opsparing videre til børnene. Desuden er arveskatten en ekstra skat på opsparing. Det er ikke hensigtsmæssigt.
Reformen vil løfte beskæftigelsen med 130.000 personer og BNP med 150 milliarder kr. (6,5 procent). Danmark bliver det 4. rigeste land ud af 37 OECD-lande – rigere end USA og Norge. Reformen bygger på det, der er kaldt 1. generationsreformer, det vil sige reformer, der øger incitamentet til at arbejde, spare op og investere. Danmark kan med andre ord via velbeskrevne 1. generationsreformer blive et af verdens rigeste lande. Når nogle påstår, at potentialet for 1. generationsreformerne er udtømt, er det altså helt forkert. Det er muligt, at den politiske vilje p.t. mangler, men potentialet er enormt.
Reformen finansieres gennem råderummet frem til 2030 og via reformer af indkomstoverførsler, herunder blandr andet en reduktion af satserne for SU, dimittend-dagpenge og dagpenge samt afskaffelse af både Arne-pension og efterløn. Desuden inflationsreguleres indkomstoverførsler frem til 2030, ligesom folkepensionsalderen forhøjes med et år. Endelig spares der på jobcentre og erhvervsstøtte.
Til sidst en beroligende meddelelse: Århundredets skattereform medfører ikke en minimalstat. Danmark går fra at have det højeste skattetryk til det 7. højeste ud af 37 OECD-lande. Vi vil fortsat have højere skattetryk end for eksempel Norge og Holland. Folketinget kan med sindsro gennemføre den.
Bragt i Berlingske d. 19. februar 2022.
