Jo, Helle Ib, starthjælpen øger beskæftigelsen

Type: Debat
Table of contents×

Indholdsfortegnelse

Tags

Indholdsfortegnelse

Tags

Helle Ib skriver i Børsens leder d. 17. december, at "at den lave starthjælp til flygtninge blot førte til flere fattige, mere kriminalitet og dårligere integration", på baggrund af en analyse fra Rockwool Fonden (RFF).

Det vil sige, at ifølge RFF skulle starthjælpen ikke øge beskæftigelsen. Det er bare helt forkert.

RFF's studie finder, at den strukturelle beskæftigelse øges signifikant som følge af starthjælpen. Den forkerte udlægning i Børsen kan man imidlertid ikke fortænke Helle Ib i, for RFF har kommunikeret vildledende om deres resultater. Vismændene finder tilsvarende, at "lavere ydelser til flygtninge har resulteret i færre flygtninge på kontanthjælp og flere i beskæftigelse".


RFF har kommunikeret, at starthjælpen ikke øger beskæftigelsen "på den lange bane". Det vil de fleste forstå sådan, at beskæftigelsen ikke øges på langt sigt, men det er forkert.

RFF finder en positiv effekt på beskæftigelsen af starthjælpen for personer, der har været op til seks år i landet. For flygtninge, der f.eks. har været 1-2 år i landet, øger starthjælpen beskæftigelsen med otte procentpoint (fra 14 pct. til 22 pct.).

Disse resultater betyder, at lavere ydelser til indvandrere øger den samlede beskæftigelse i Danmark. Det skyldes, at der hele tiden kommer nye indvandrere til Danmark (og derfor vil der altid være flygtninge, der har været i landet i f.eks. 1-2 år).

RFF gør meget ud af, at effekten af starthjælpen er 0 efter 9-10 års ophold i landet, deraf deres konklusion om ingen effekt "på den lange bane". Det er et meget underligt resultat at fokusere på. Starthjælpen udløber, når personer har været på ydelsen syv år, hvorefter ydelsen forhøjes til almindelig kontanthjælp.

Det vil sige, at hele RFF's konklusion er bygget op om en situation efter 9-10 års ophold, hvor starthjælpen er bortfaldet, mens den ignorerer de positive effekter i de år, hvor flygtninge rent faktisk modtager starthjælp.

CEPOS har kritiseret RFF for deres vildledende kommunikation om effekterne på beskæftigelsen af starthjælpen. Forskningsdirektør Jan Rose Skaksen bør roses for, at han efterfølgende har understreget på RFF's hjemmeside, at starthjælpen øger beskæftigelsen. Man kan dog ikke forvente, at særligt mange af sig selv kommer forbi RFF's hjemmeside.

Derfor vil vi gerne opfordre RFF til at melde klart ud i medierne, at deres undersøgelse viser, at den strukturelle beskæftigelse øges. Så vi undgår flere forkerte udlægninger af den.

Fodnoter

    Del denne side

    Forfatter(e):

    Mads Lundby Hansen

    Tidligere cheføkonom og vicedirektør

    Jørgen Sloth

    Cheføkonom

    +45 61 66 27 98

    jorgen@cepos.dk

    Carl-Christian Heiberg

    Chefkonsulent

    +45 81 75 83 34

    carl@cepos.dk

    Del denne side

    Forfatter(e):

    Mads Lundby Hansen

    Tidligere cheføkonom og vicedirektør

    Jørgen Sloth

    Cheføkonom

    +45 61 66 27 98

    jorgen@cepos.dk

    Carl-Christian Heiberg

    Chefkonsulent

    +45 81 75 83 34

    carl@cepos.dk