Jeg har i et tidligere blogindlæg skrevet, at politikerne – heriblandt børne- og undervisningsministeren – dumpede den første test i frisættelse af folkeskolen, da der ikke skulle mere end en enkelt dårlig læsetest til, før det vrimlede med politiske forslag til ny regulering af anvendelsen af it, mobiltelefoner mv. i undervisningen.
I JP søndag den 9. juli 2023 svarer børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye på mit indlæg, hvor han skriver, at det må have forbigået min opmærksomhed, at han tidligere har fjernet en række regler og retningslinjer på folkeskoleområdet. Det har det sandelig ikke. Ved de tidligere forsøg på afbureaukratisering har man således også fjernet en række konkrete regler. Derved adskiller den nuværende regering sig ikke væsentligt fra tidligere regeringer med frisættelses- og afbureaukratiseringsambitioner. Eksempelvis var der hele 21 konkrete afbureaukratiseringsinitiativer på folkeskoleområdet i finanslovsaftalen for 2010, hvilket var en del af den daværende borgerlige regerings afbureaukratiseringsindsats. Det har således heller ikke tidligere været vanskeligt at finde regler, som man kunne fjerne. Det svære har været ikke efterfølgende at indføre endnu flere nye regler og retningslinjer, når der opstod problemer, som f.eks. dårlige resultater i internationale test. Hvor politikerne med den ene hånd har fjernet enkelte regler og retningslinjer med en pincet, har de så efterfølgende med den anden skovlet nye regler ud over folkeskolen. Eksempelvis er alene antallet af ord i folkeskoleloven omtrent fordoblet siden 2009.
Heldigvis har digitaliseringen af lovgivningen gjort det nemmere at følge med i, om politikerne indfører mere lovgivning, end de fjerner. Eksempelvis har vi i Cepos udviklet en database, der gør det muligt at lave målinger på udviklingen i omfanget af lovgivningen. Derfor kunne man håbe på, at det nu ville være vanskeligere for politikerne ubemærket at indføre flere nye regler og retningslinjer, end dem de har fjernet i deres afbureaukratiseringsbestræbelser. Derfor er det også problematisk, hvis vejledninger – som det formelt set er frivilligt af følge, men som reelt set er bindende – bliver en kattelem til ny regulering af folkeskolen. Vejledninger risikerer at gå ”under radaren”, da der ikke findes en digital samling af vejledninger og andre ikkebindende retningslinjer, som det er tilfældet med lovgivning.
Derfor bør børne- og undervisningsministeren gøre følgende, hvis han for alvor mener, at det er afgørende at komme i mål med en reel, langtidsholdbar afbureaukratisering og frisættelse af folkeskolen.
- Lav en samlet database, der giver overblik over alle de retningslinjer for folkeskolen, som ikke er lovgivning – svarende til adgangen til lovgivning på retsinformation.dk. Dette vil gøre det muligt at følge udviklingen i den samlede statslige regulering af folkeskolen.
- Indfør et statsligt regel- og retningslinjestop for folkeskolen, hvor man skal fjerne mindst én regel i den gældende lovgivning, hvis man vil indføre én ny regel, og hvor man tilsvarende skal fjerne en anbefaling, hver gang man vil indføre en ny i vejledninger mv.
Ovenstående kan for alvor lægge en dæmper på politikernes trang til at indføre nye regler, hver gang der kommer fokus på folkeskolens udfordringer i medierne, da det vil være et brud på det regel- og reguleringsstop, som man har forpligtet sig til over for vælgerne. Et regel- og reguleringsstop kan således også sikre, at effekterne af de gode afbureaukratiseringsinitiativer, hvor man reducerer mængden af regler og retningslinjer, ikke på længere sigt bliver undergravet af endnu flere nye regler. Vil man være endnu mere ambitiøs, kan regelstoppet skærpes, så man i en periode skal fjerne to gamle regler, hver gang man vil indføre én ny.
Nogle vil måske synes, at det lyder vanskeligt at gennemføre et så rigidt regel- og retningslinjestop i praksis, men hertil kan man anføre, at en lignende ordning har været gennemført med stor succes andre steder i verden, hvor det vel og mærke har været gældende for hele lovgivningen. Det er naturligvis ikke ukompliceret at indføre regel- og reguleringsstop, der også omfatter alle typer af vejledninger mv. Derfor kunne det være en god idé at starte på et afgrænset område og få nogle erfaringer, inden man udruller det som et redskab til øget frisættelsesgaranti for alle dele af den offentlige sektor. I den forbindelse vil folkeskoleområdet være et særdeles velegnet sted at starte med at afprøve et totalt regel- og reguleringsstop.
Vi må således håbe, at vi har en børne- og undervisningsminister, der vil og tør forpligte sig til at indføre langtidsholdbar frisættelse af folkeskolen ved at indføre et regel- og reguleringsstop, der for alvor kan lægge en dæmper på den politiske handlingstrang til at reagere på alle problemer med indførelse af nye regler. Dermed kan SVM-regeringen undgå fortidens fejltagelser i de utallige tidligere forsøg på afbureaukratisering, og Tesfaye kan blive den første undervisningsminister, der ikke dumper afgangseksamen i frisættelse af folkeskolen.
Bragt i Jyllands-Posten d. 13. juli 2023.
