Regeringen tager kun ansvar for det nære i sundhedsreformen. Det svære overlades til embedsværket
Det er hverken en nem eller en populær opgave at øge produktiviteten i sundhedsvæsenet. Embedsværkets udfordringer forværres yderligere af regeringens forslag om at oprette op til 20 nærhospitaler, skriver Karsten Bo Larsen.
Danskerne vil have flere og bedre sundhedsydelser, men i de næste cirka ti år er der stort set kun råd til, at bevillingen til sundhedsvæsenet lige præcis kan følge den stigende aldring i befolkningen, hvilket alt andet lige kun vil sikre et uændret serviceniveau.
Det skyldes, at der også skal være råd til øgede forsvarsudgifter og øgede udgifter på andre områder som følge af den demografiske udvikling. Desuden har Danmark OECD's højeste skattetryk, der ikke kan øges væsentligt uden store langsigtede konsekvenser for incitamenterne til arbejde, innovation og iværksætteri.
Selvom det skulle lykkes at finde yderligere midler til sundhedssektoren gennem besparelser på andre områder, er det desuden usikkert, om det vil være muligt at rekruttere tilstrækkeligt med sundhedsuddannede medarbejdere til, at de øgede midler for alvor kan omsættes til et kvalitetsløft. Borgerne kan således kun få flere og bedre sundhedsydelser fra den offentlige sektor gennem øget produktivitet i form af mere sundhed per skattekrone og pr. sundhedsmedarbejder.
Siden 2003 er produktiviteten i sygehussektoren steget med 2,2 procent årligt, hvilket er imponerede både i forhold til andre offentlige institutioner og en stor del af det private erhvervsliv.
Langt de fleste "lavthængende frugter” er således høstet, og dermed vil yderligere forøgelse af produktiviteten kræve vanskelige opgør med en række medarbejderes velerhvervede rettigheder. Det drejer sig først og fremmest om ændringer i lønstruktur og tilrettelæggelse af arbejdstid.
En gammeldags anciennitetsbaseret lønstruktur bør erstattes af en højere grad af individuel belønning for indsats i forhold til kerneydelsen. Vagtplanlægningen bør professionaliseres og effektiviseres, hvilket vil kræve et opgør med de mange lokale aftaler om planlægning af tjenestetid – 6.000 alene i Region Hovedstaden. Det vil være godt for de dygtigste og mest arbejdsomme medarbejdere og dårligt for andre typer af medarbejdere. Derfor kan det forventes, at sådanne tiltag vil skabe uro hos medarbejderne og modstand hos de faglige organisationer.
Det er således hverken en nem eller en populær opgave at øge produktiviteten i sundhedsvæsenet, og derfor skydes den i regeringens udspil til sundhedsreform i første omgang til ”hjørne” hos embedsmændene i en robusthedskommission. Herfra vil den med sikkerhed sive ned til lederne længere nede i sundhedssystemet.
Hvis lederne kaster sig over for alvor at øge produktiviteten, skal de dog ikke regne med opbakning fra politikerne, da uroen hos medarbejderne kommer på kort sigt, hvor politikerne skal genvælges, hvorimod stigningen i produktiviteten først får effekt på længere sigt.
Embedsværkets udfordringer i forhold til at øge produktiviteten i fremtiden forværres yderligere af forslaget i regeringens sundhedsudspil om at oprette op til 20 nærhospitaler.
Der er i sundhedsudspillet ingen overvejelser omkring, hvordan driften af nærhospitalerne skal finansieres, bemandes og i sidste ende give danskerne flere og bedre sundhedsydelser. Det fremgår således kun, at nærhospitalerne skal være nære uden at gå på kompromis med kvaliteten.
Derimod ser det ud til, at det kan blive vanskeligere at udnytte ressourcerne effektivt, når de knappe personaleressourcer nu skal fordeles ud på yderligere 20 lokationer med en mindre opgaveportefølje, hvilket gør det sværere at opnå eventuelle stordriftsfordele og at sikre fleksibel udnyttelse af knappe kompetencer på tværs af beslægtede opgaver.
Der lægges blandt andet op til, at nærhospitalerne skal varetage opgaver i relation til psykiatrisk behandling, hvor manglen på personale med de rette kompetencer er særligt udtalt.
Der er således ikke udsigt til, at borgerne får flere og bedre sundhedsydelser. Derfor vil en gennemlæsning af regeringens sundhedsudspil formentlig få endnu flere til at slutte sig til de over to millioner danskere, som allerede har anskaffet en privat sundhedsforsikring.
Bragt i Altinget d.8.april 2022
