I en artikel i Berlingske 9. september 2022 omtales en CEPOS-analyse, der viser, at statens ressourceforbrug til administration og ledelse (»kolde hænder«) er steget med over 15.000 fuldtidsansatte – svarende til 9,4 milliarder kroner – siden 2011. Det har været et mål for politikerne at prioritere varme velfærdshænder fremfor »kolde hænder«. Det er dog gået lige modsat.
Derfor vil jeg i dette indlæg give nogle bud på, hvad man kan gøre for at få bedre styr på forbruget af »kolde hænder«.
Hvis politikerne ønsker at nedbringe ressourceforbruget til administration og ledelse i den offentlige sektor, kræver det et langt større fokus på styring. Derfor foreslår jeg, at man indfører et loft over antallet af og/eller lønudgifterne til medarbejdere beskæftiget med ledelse og administration, og at man reducerer dette med for eksempel to procent årligt over en årrække – for eksempel indtil ressourceforbruget i staten er tilbage på niveauet i 2011. En af fordelene ved denne model er, at politikere og embedsmænd bliver tvunget til at synliggøre og løbende reducere de administrative omkostninger.
Reduktioner på for eksempel to procent i ressourceforbruget til administration og ledelse vil i staten i de første mange år kun være små skridt på vejen tilbage mod forbruget i 2011. Der er således allerede klar historisk dokumentation for, at det tidligere har været muligt at anvende færre ressourcer til administration og ledelse.
Hvis et ministerområde finder, at der er behov for at blive fritaget for reduktionen i ressourceforbruget til administration og ledelse, må dette behov dokumenteres over for Finansministeriet, og hvis ønsket skal imødekommes, skal det kun kunne ske ved, at regeringen finder tilsvarende større reduktioner i ressourceforbruget til administration og ledelse på andre ministerområder. Det svarer til, hvordan generelle merbevillingsønsker i dag håndteres og holdes indenfor de overordnede offentlige udgiftsrammer.
Det kan måske undre, hvorfor jeg ikke bare foreslår, at man lynhurtigt foretager en afskedigelse af personale, så ressourceforbruget til ledelse og administration kommer tilbage på 2011-niveau, som andre har gjort. Det er jo en kendt fremgangsmåde hos private virksomheder, der har økonomiske problemer.
Metoden kan dog ikke anvendes som en snuptagsløsning i den offentlige sektor, fordi en betydelig del af de administrative opgaver er forankret i lovgivning eller på anden måde direkte eller indirekte bestilt af politikerne – for eksempel i politiske aftaler om tilsyn, kontrol, registrering og indberetning osv.
Alle de »kolde hænder« er således langtfra kun udviklingskonsulenter, der løser opgaver, som embedsværket selv har fundet på. Derfor vil en nedbringelse af antallet af »kolde hænder« både kræve, at embedsværket effektiviserer, og ikke mindst at politikerne prioriterer. Særligt sidstnævnte vil være meget vanskeligt at gøre på én gang og med et snuptag for adskillige tusinde ansattes opgaver.
Bragt i Berlingske d. 15. september 2022.
