Sådan kan den nye regering stoppe statens regeltyranni

Type: Debat
Table of contents×

Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelse

Løfter du fødderne fra pedalerne, når du cykler igennem en vandpyt? Det gør jeg kun, når politiet ikke kigger. Det er nemlig forbudt at cykle uden begge fødder på pedalerne.

20.818.462. Det er antallet af ord i statslige love og bekendtgørelser. Siden 1989 er dette antal næsten tredoblet.

Flere regler betyder mere bureaukrati og mindre frihed. Derudover er det et åbenlyst problem, at det er borgernes og virksomhedernes ansvar at kende de mange regler. Kender man ikke reglerne, risikerer man at blive lovbryder, hvilket for eksempel er tilfældet, hvis man kortvarigt løfter fødderne fra pedalerne, når man cykler.

Ikke nok med det, så er øget regulering også forbundet med store omkostninger for samfundet. Disse omkostninger kan være direkte eller indirekte. Direkte omkostninger kan være virksomheders omkostninger til overholdelse af regler. Indirekte omkostninger kan være i form af højere priser for forbrugerne, som kommer af regler, der hæmmer konkurrencen eller øger virksomhedernes omkostninger.

Det er ikke ligetil at udlede, hvilke regler den stigende regelmængde er udgjort af. Men måske kan følgende eksempler demonstrere dele af statens regeltyranni: Det er forbudt for patienter selv at booke tid til røntgen, selvom det reducerer antallet af udeblivelser. Det er forbudt at pleje et tilskadekommet pindsvin, hvis du ikke er autoriseret af staten til det. Det er forbudt at køre uden cykelhjelm på et elløbehjul. Det er forbudt for en privat aktør at udbyde rutekørsel mellem København og Ringsted (men det er tilladt mellem København og Slagelse). Det er forbudt at cykle uden begge fødder på pedalerne.

Alle disse regler er formentlig indført med de bedste intentioner, men den samlede mængde af regler ender med at gøre det uoverskueligt at være borger eller virksomhed.

Stort set alle partier har et ønske om, at mængden af regler skal reduceres. Socialdemokratiet, De Radikale, Liberal Alliance og Nye Borgerlige ønsker et decideret regelstop. Venstre, SF, De Konservative, DF og Moderaterne har alle en politik om at bekæmpe bureaukrati.

Men ønsker er ikke nok til at lykkes med et regelstop. Siden 1982 har der fra skiftende regeringer været mindst ti bud på tiltag til at skabe afbureaukratisering. Eftersom regelmængden næsten er tredoblet siden slutningen af 1980erne, kan man roligt konkludere, at de hidtidige tiltag ikke har haft den ønskede effekt.

Hvis den nye regering derfor er seriøs omkring at reducere regelmængden i Danmark, kan den med fordel kaste et blik til udlandet. I British Columbia, Canada, lykkedes det at nedbringe regelmængden med mere end en tredjedel på tre år. Disse imponerede resultater er opnået ved hjælp af en »en ind, to ud«-model for regler. Det betyder, at en ny regel ikke kan indføres uden at afskaffe to eksisterende regler først. Også USA har haft gode erfaringer med en sådan model.

Forskere har fundet, at en reduktion i regelmængden fører til øget årlig økonomisk vækst. Det er altså muligt at afbureaukratisere, hvis man virkelig vil. Men regeringen bliver nødt til at gøre noget anderledes end hidtidige regeringer – det kunne være at gennemføre det regelstop, partierne gik til valg på. Et regelstop, som kan medføre, at man som borger ikke længere bryder loven, hvis man cykler uden begge fødder på pedalerne.

Bragt i Berlingske den 19. december 2022

Fodnoter

    Del denne side

    Forfatter(e):

    Del denne side

    Forfatter(e):